Havets superhelt: Sepiablæksprutten

Havets superhelt: Sepiablæksprutten

Landkrabbe-superhelte så som Superman og Spiderman udfører med deres overmenneskelige evner enestående heltegerninger. Havet har også en superhelt, der begynder med "S", nemlig Sepiablæksprutten. Dens overmenneskelige evner bruges dog udelukkende for egen vindings skyld.

Den Blå Planet udstiller ikke sepiablæksprutter for tiden.

Hvad skal man give Nordens største akvarie i julegave? 10 par sorte sokker? Nej, det skal selfølgelig have noget med havdyr at gøre. Og der er kommet en gave. Alle kan komme i akvarie 39 og se, hvad Den Blå Planet har givet sine gæster i julegave, her er nemlig sepiablæksprutter.

Sepiaen er ikke en fisk

skal

På engelsk kaldes sepiaen for cuttlefish, men blæksprutten er ikke en fisk, men et bløddyr, som er i samme biologiske række som snegle og muslinger. Der findes mange forskellige sepia-arter, hvoraf nogle også hører hjemme i de danske farvande. Hvis du går en tur langs den jyske vestkyst, kan du ofte finde aflange hvide skaller, som stammer fra sepiaerne. Man mener, at blæksprutten bruger skallen til at kunne balancere, når den svømmer rundt i vandet. Skallerne er kalkrige og er ofte blevet brugt som foder til papegøjer og kanariefugle. Om de giver fuglene superkræfter er uvist.

Se også: Vidste du, at Den Blå Planet har en vuggestue?

Camouflagemester der giver alle baghjul

Hvis der var VM i camouflage og en vandrende pind, en soldat, en kamæleon og en sepia skulle dyste, så bør man sætte sine penge på sepiaen, som samlet vinder. Dens farveskift er lynhurtig og præcis. Men det stopper ikke her. Sepiablæksprutten er også i stand til at ændre teksturen i huden. Den kan fx få en glat, ru eller pigget overflade, så den visuelt går i et med tapettet.

Se også: Spørgsmål til brevkassen: Har jeg gjort et usædvanlig fund?

Sepia – ikke kun et fotofilter

Måske du kender fotofiltret ”sepia” som et rødbrunt fotofilter på din smartphone. Det er sepiablæksprutten, som har givet navn til dette fotofilter. Da fotografiet blev opfundet i 18-tallet var billederne de første årtier sort-hvide og hvert billede tog lang tid at producere; det var derfor intet mindre en en fotografisk revolution, da man forsøgte at fremstille fotos med sepia-blæk. Fotofremstillingen blev ikke bare hurtigere, men kvaliteten blev også væsentlig bedre, ikke mindst fordi billederne fik en særlig varme og glød med de rødbrune farver fremfor sorthvidfotografiet.