Når du betænker Den Blå Planet i dit testamente, giver du din glæde for havets vilde dyreliv videre til små og store gæster.
Bliv ringet op
Donationer via arv og testamente
Når du betænker Den Blå Planet i dit testamente, giver du din glæde for havets vilde dyreliv videre til små og store gæster. Den Blå Planet er godkendt under ligningslovens § 8 a, og vi er derfor godkendt og fritaget for at betale arveafgift. Dermed går hele arven ubeskåret til dyrene.
Alle kan at oprette et testamente. Med et testamente bestemmer du selv, hvad der skal ske med den arv, som du efterlader dig, og arvebeløbet kan øremærkes til bestemte ting. Vi ved, at alle donationer er givet med hjertet og er en gave for livet.
Book en uforpligtende samtale
Under havets overflade er der en forunderlig verden fuld af liv. I vores arbejde med havets dyr er private donationer vigtige og hver en krone tæller. Derfor ønsker vi at gøre det nemt at støtte vores arbejde.
Hos Den Blå Planet har vi derfor indgået et samarbejde med den juridiske virksomhed Mine Arvinger. Mine Arvinger ønsker at give dig 100 % tryghed, overblik og klarhed, når det kommer til dine juridiske dokumenter, så hos dem foregår al rådgivning af en uddannet jurist. På deres hjemmeside kan du gratis booke en uforpligtende rådgivningssamtale og blive klogere på, hvordan du kan betænke Den Blå Planet i dit testamente.
Hvis du opretter et testamente, hvor du tilgodeser Den Blå Planet, kan du i visse tilfælde sikre dig, at dine arvinger får endnu mere ud af arven end tilfældet ellers ville have været. Dette er relateret til 30% løsningen. Denne løsning er bedre kendt som 30%reglen og er en ordning, hvor en velgørende organisation indsættes i testamentet til at arve 30% af boet – på betingelse af – at den pågældende organisation betaler bo- og tillægsboafgifter for de øvrige arvinger. Du kan læse mere om 30% reglen her.
Hvor får jeg hjælp til at oprette testamente?
Har du brug for hjælp til oprettelsen af dit testamente, kan du på Mine Arvingers hjemmeside booke en gratis og uforpligtende rådgivningssamtale.
Du er selvfølgelig også meget velkommen til at kontakte os, Den Blå Planet, direkte. Udfylder du ovenstående kontaktformular, sørger vi for, at du bliver ringet op af en af vores medarbejdere, som vil hjælpe dig videre med dine overvejelser.