Tak for 2019 - ses i 2020

Vi har samlet en pakke med gode minder fra 2019. Nu glæder vi os til at tage fat på 2020. På gensyn under overfladen.

2019 var et begivenhedsrigt år for Den Blå Planet.

De to største højdepunkter har været vores nye tropiske rørebassin, hvor du kan røre hajer og rokker og vores to nye havoddere Riggs og Dixon, som i efteråret kom hertil direkte fra Alaska.

Vi har her fremhævet nogle minder fra 2019:

Endelig! Nu kan du opleve 4 havoddere på Den Blå Planet

Endnu et kapitel blev skrevet i Den Blå Planets havodderbog, da to nye unge havoddere blev forenet med de to ældre havoddere Agnes og Mojoe.

Forud for foreningen mellem havodderne havde der været travle, men gode dage og nætter, hvor Riggs og Dixon havde skulle vænne sig til sit nye hjem og komme af med jetlaggen.

Læs mere om de nye havoddere

Den Blå Planet blev en zebrahajunge rigere

Der udbrød jubel hos dyrepasserne, da en lille sortstribet zebrahaj kom til verden på Den Blå Planet. Flere akvarier indenfor landets grænser har zebrahajer, men det er første gang, at det er lykkes at få unger i Danmark.

Se eller gense hvordan det gik til, da vi fik en zebrahajunge

12 fantastiske foredrag om vandets forunderlige liv

Mandag aften er unik på Den Blå Planet. Her har akvariet en helt særlig stemning, som er populær ikke mindst for det voksne publikum. På 12 mandage i løbet af 2019 er der blevet afholdt swingende jazzkoncerter i vores skønne restaurant, hvor der er udsigt til himmel og hav. På 12 andre mandage er der blevet holdt foredrag foran vores store oceantank. Mikkel Beha, Anders Morgenthaler, Uffe Ellemann og mange andre foredragsholdere har gæstet akvariet med spændende fortællinger.

Både jazz og foredrag fortsætter i 2020, og husk at du med et årskort kan have en gratis gæst med hver mandag aften.

Se aktivitetskalenderen

12 havfrueshow

Halvt menneske, halvt fisk. Hver måned i 2019 har gæster været vidne til mystik i Oceanet, når en havfrue har mænget sig med rokker og hammerhajer. Havfruen vil fortsat gæste Den Blå Planet i 2020.

Se datoer for havfruen i 2020

Derfor har Den Blå Planet bygget et tropisk rørebassin

Inden sommerferien stod et helt særligt akvarium klar, nemlig det nye tropiske rørebassin. Formålet er klart: vi ønsker at få flere til at elske havet og passe på det.

Video: Hør kurator Lars Skou Olsen fortælle om det nye rørebassin

2019 var fuld at store oplevelser. Vi glæder os til 2020 sammen med jer.
Godt nytår!