Du læser nu en temarække om livet ved Danmarks kyster. Her sættes fokus på den rige danske natur, som er i vores nærhed. Ved kysten er civilisationen bag os og den vidtstrakte havflades uberørte natur foran. Her er mulighed for rekreation og naturoplevelser.
Du kender strandkrabben, Carcinus maenas, som er den mest almindelige krabbe, vi har herhjemme i den danske andedam, eller egentlig ikke i andedamme, for de lever i havet.
Det er ikke fordi, at strandkrabber er dårligt opdraget, når de putter fødderne i maden. Faktisk er det tegn på en sund krabbe. Dens ben er nemlig dækket med små hår, som krabben bruger til at smage med, når den finder mad på sandbunden.
Kannibal med to penisser og skarpe kløer
Underoverskriften lyder som titlen på en meget dårlig film, men faktisk er det en passende beskrivelse af strandkrabben. Som så mange dyr i havet er strandkrabben ikke bleg for at æde sine artsfæller. Intet tyder på, at strandkrabber gør sig tanke om, at dens medkrabber er særlige individer med krabberettigheder. Når den får øje på en medkrabbe, ser den et kalorie-potentiale. Det betyder dog ikke, at strandkrabben, ligesom nogle slanger, får dækket en stor del af deres kost fra egne artsfæller. For strandkrabber er ikke kræsne, tværtimod, de spiser næsten hvad som helst.
Se også: Blæksprutte fanger krabbe i glaskoble
Det med de to penisser er heller ikke så usædvanligt i havet. Hannen skjuler penisserne på mavesiden under sin hale. Med to penisser kan han lettere holde fast i hunnen under parringen, som kan tage op til 24 timer! Det lader vi lige stå et øjeblik.
Foder der spiser foder
Hvad er formålet med, at vi fodrer strandkrabberne? Det er for at få foder. Mange af dyrene på Den Blå Planet ser gerne krabbe på menuen. Strandkrabberne bliver fx brugt som foder hos blæksprutterne. Så det du ser i videoen ovenfor, er foder, der spiser foder.
Se også: Grøntsagshit: Lav en krabbe af en peberfrugt
Danmarks mest udbredte krabbe
Det er sjældent, at man træffer en levende krabbe på stranden; sker det, er det som regel enten fordi den er blevet sat på land af mennesker, eller er blevet ladt i stikken af tidevandet; men er den først kommet på land, så vil den hurtigst muligt sørge for at komme ud i vandet igen, og den er aldrig i tvivl om, hvilken vej den skal løbe.
Strandkrabberne er udbredt over hele verden, og i Danmark findes de fra Nordsøen og helt ind i Østersøen. Der er mange strandkrabber ved kysten langs fjordene og bælterne. De lever ofte på lavt vand fra 1-10 meter, hvor de små individer findes på det laveste vand, og de større længere ude. Strandkrabben findes især, hvor der er sten, muslingebanker eller tangbælter. I disse områder er der mulighed for at skjule sig, og føden er ofte let tilgængelig.
Krabben skifter hud med jævnlige mellemrum, i hvert fald så længe den er forholdsvis ung, og den efterlader da som regel den gamle påklædning i en fin og temmelig ubeskadiget tilstand. Inden hudskiftet gemmer den sig på et mørkt sted, det gamle skjold revner bagtil, og så sker der det forbløffende, at der ud gennem denne revne kravler en krabbe, der er blevet cirka ½ gang større. Den er helt blød – og derfor sårbar – og gemmer sig i den første tid, indtil det nye skjold er begyndt at hærdne.
Krabberne lever tæt ved kysten om sommeren, men om vinteren går de ud på dybere vand, og de er i stand til at tilbagelægge ganske anselige afstande på havbunden. I England har man mærket strandkrabber, og nogle af dem man fangede igen viste sig at have vandret 60-70 km i løbet af et par måneder.
Kan du se forskel på hanner og hunner?
Strandkrabbens hale er helt flad og ligger tæt ind til maven. Hvis du vender krappen på ryggen kan du se at hannernes hale er spids som en trekant, men hunnernes er bred og afrundet. Sådan kan du altid se forskel.
Strandkrabben er nataktiv, så iklæd dig våddragt og lommelygte, fx i forbindelse med harpunfiskeri, og oplev den spændende krabbe i aktion.
