Diskosfisken er en yndling i akvariemiljøet. Den farvestrålende fisk er særlig på mange måder, ikke mindst fordi den giver en slags ”modermælk” til sine unger og går i jacuzzi.
”Modermælk” og ”fadermælk”
I modsætning til pattedyr giver fisk ikke mælk til sine unger. Det er der bare ingen, der har fortalt diskosfiskene, som har en praksis, der minder om pattedyrenes. Når diskosæggene klækkes og ynglen ikke længere kan leve af blommesækken, begynder diskosforældrene at udskille et sekret af kulhydrater og fedt. Det bliver ungfiskenes primære næringskilde for de næste 4 uger, hvor man vil se ynglen gå på siden af diskosfisken og græsse. Både mor og far ”giver die” og skiftes om opgaven. Netop denne slags yngelpleje er unik under overfladen og ses kun ved diskosfisken og enkelte andre cichlidearter
Se de forskellige diskosarter i akvariet her
Fisk i jacuzzi
Udover den særlige yngelpleje, skiller diskosfisken sig ud fra andre fisk på endnu en egenskab. Ind i mellem omdannes diskosakvariet til en slags jacuzzi, når der skrues lidt ekstra op for varmen. Fiskene går normalt i vand mellem 24 og 30 grader, men for at behandle diskosfisken for hexamita, også kendt som hulsyge, er det nødvendigt med en varmekur. I løbet af en uge hæves temperaturen til 35 grader, hvilket er for varmt for de fleste planter og fisk. Derfor går diskosfiskene i et akvarium med død beplantning, og eventuelt levende planter fjernes fra akvariet, før varmekuren. Fiskene går i det varme vand i en uges tid, før temperaturen langsomt sænkes igen, så fiskene igen går i de vante 24 til 30 grader. I naturen plejer diskosfisken at selvbehandle imod sygdommen ved at svømme ind på lavt vand, hvor vandet opvarmes af solen.
Behandlingen er nødvendig for at holde diskosfisk. En diskosfisk, der er syg med hexamita, vil smitte andre fisk, før den dør af sygdommen. For at forhindre sygdommen i akvariet udføres den økologiske sygdomsbehandling én gang hvert halve år.
