Hvorfor ser fisk underlige ud?

Har du nogensinde kigget på en fisk og tænkt: Hvorfor ser den så underlig ud? Så er du ikke alene. Nu kommer forklaringen på udseendet hos nogle af Den Blå Planets mest løjerlige og charmerende skabninger.

På Den Blå Planet er der fisk i alverdens farver, former og størrelser. Flere af fiskene ser besynderlige ud – og ikke uden grund. Der er en forklaring på både pukkelcichliden store pande, elefantfiskens lange næse, løvpjaltefiskens sjove pjalter og myresluger-knivfiskens mystiske svømmestil.

Sikke en attraktiv pukkel

En af akvariets iøjnefaldende fisk er den afrikanske pukkelcichlide. Den skiller sig ud med sin store pande, som måske ikke bidrager til fiskens skønhed set med menneskeøjne. Men sagen er en helt anden, hvis man er cichlide.

Pukkelcichlide-hunnerne udvælger pukkelcichlide-hannerne efter størrelsen på deres pukkel i panden. Jo større pukkel hannen har, des mere succes hos hunnerne. 

Elektriske elefanter

Elefantfisken er også noget helt særligt. Dels fordi den har en snabel, som vi kender det fra elefanterne på land, og dels fordi den har en elektrisk sans.

I de floder, hvor elefantfisken holder til, er vandet så grumset, at man ikke kan se en finne for sig. Derfor er synssansen ikke til megen hjælp – i stedet bruger fisken et elektrisk felt omkring sig til at orientere sig i vandet. Når den har spottet et insekt eller en orm, bruger den snablen til at suge det op fra den mudrede flodbund.

En fabulous fisk

Skønhed og særhed kombineres på forunderlig vis hos løvpjaltefisken. Ud fra dens søhest-lignende krop stikker der tjavser, som minder om blade og kviste. Det hjælper fisken til at skjule sig mellem vandplanter og tang.

Løvpjaltefisken svømmer meget langsomt, og kan ikke flygte fra fjender, hvis den føler sig truet. Derfor har den udviklet en utrolig grad af camouflage, så den alligevel undgår at blive ædt. Faktisk camouflerer løvpjaltefisken sig så godt, at andre fisk gemmer sig op ad den.

Er du okay?

En anden særlig fisk, som også bor på Den Blå Planet er myresluger-knivfisken. Når man kigger på den måde, fisken bevæger sig på, kan man nemt blive i tvivl, om den har det godt. Forlæns og baglæns, op, ned og til siden – ved den overhovedet, hvad den har gang i?

Myresluger-knivfisken har heldigvis helt styr på sine bevægelser og fejler ikke noget. Ligesom hos elefantfisken er myresluger-knivfiskens krop omgivet af et elektrisk felt. Det bruger den til at finde vej i mørket på bunden af de floder, den lever i. Når den svinger kroppen rundt, svinger den også det elektriske felt rundt, så den kan mærke, hvad der sker omkring den. Det er også smart, at fisken er adræt og kan svømme i alle retninger, når den skal jage insektlarver og krebs mellem flodbundens grene, blade og dynd.

Alt og intet er tilfældigt

Gennem millioner af år har fiskene udviklet sig til præcis det sted, de nu lever. Naturens egne mutationer og tilpasninger er grunden til, at fisk bliver så forskellige at se på.

Pukkelcichliden, elefantfisken, løvpjaltefisken og myresluger-knivfisken er blot et lille udsnit at de mange fantastiske og besynderlige livsformer, der findes i vandet verden over.

På Den Blå Planet vil vi gerne vise, hvor genial, vild og unik dyrenes tilpasning kan være, og hvorfor de hver især er noget helt særligt.

Læs om havets superhelt: Sepiablæksprutten.