Hvis du tror, at lyden, der kommer ud af havoddernes mund, er lige så nuttet som havodderne selv, tager du fejl.
Står man ved havodderanlægget på Den Blå Planet og hører en skinger lyd, kan man nemt tro, at det er måger, der skriger. Men det er såmænd bare havodderne, du kan høre. Havodderes skrig kan bedst beskrives som en fugls skingre kald eller lyden fra en stukken gris.
Hvorfor skriger havoddere?
Havoddere skriger som små for at kalde på sin mor. På Den Blå Planet er det derfor et udtryk for, at de forbinder dyrepasserne med mad, og lyden kommer oftest, når de pelsede pattedyr ikke synes, maden kommer helt hurtigt nok.
Ingen kære mor
Havodderne på Den Blå Planet er alle fundet som forældreløse unger i naturen i Alaska, hvor de ikke kunne klare sig uden hjælp. De er opfostret på Alaska Sea Life Center, der tager sig af syge dyr og efterladte unger.
Se også: Havoddernes første tid i Alaska
Vores havodder Agnes som lille i Alaska
At havodderne blev opfostret af mennesker og ikke af en havoddermor betyder, at havodderne har knyttet sig til mennesker da de var små, og det er derfor ikke unaturligt, at de skriger efter dyrepasserne, ligesom unger i naturen skriger efter sin mor. Som små i Alaska har havodderne sikkert oplevet, at dyrepasserne kom og gav dem mad, når de skreg. Havoddere er kloge dyr, og har man fundet et trick der virker, så holder man fast i det.
Se også: Kvikke havoddere passes af kvikke dyrepassere
Kan vi få lidt madro?
Men skrigeriet er en dårlig vane. Dyrepasser Louise sammenligner det med en hund, der tigger (selvom hundeøjne nok er at foretrække over de skingre skrig, vores havoddere tigger med). Som man kan høre i videoen ovenfor, er skrigene ikke ligefrem en behagelig lyd. Derfor prøver dyrepasserne at vænne dem af med vanen. Det gør man på samme måde, som hvis man har en hund, der tigger – man belønner først, når havodderen ikke skriger.
