Havskildpadden, der var af arten grøn havskildpadde, blev fundet viklet ind i et fiskenet. Efterladte og kasserede fiskenet slår hvert år flere tusindvis af havskildpadder ihjel. Selvom havskildpadder lever det meste af deres liv i havet, er de krybdyr og har brug for at komme op til overfladen for at trække vejret. Derfor drukner mange skildpadder, når de bliver viklet ind i nettene.
Fiskenet er ikke den eneste trussel mod havskildpadder – læs mere her
Den grønne havskildpadde i videoen havde heldet med sig. Den blev reddet fri fra fiskenettet og blev indleveret til rescue-centeret, hvor den kunne komme til kræfter. Skildpadden var på centeret i tre måneder, inden den var klar til at komme tilbage i havet. Den ville ikke spise til at starte med, så det var først da centeret kunne se, at den spiste og tog på i vægt, at den kunne slippes fri igen.
Læs mere om Kenya Turtle Rescue Center
Finder nemt hjem
Som man kan se på videoen, er skildpadden slet ikke i tvivl om, hvor den skal hen, når den bliver sluppet fri på stranden. Den styrer direkte mod havet og finder hurtigt sin rette kurs. Skulle skildpadden mod forventning blive forvirret og kravle den forkerte vej, står centerets personale klar til at hjælpe den.
Læs mere om hvordan skildpadder finder vej
Hvis vi ses igen
Havskildpadder, der kommer forbi rescue-centeret, bliver mærket med et titaniums mærke. Mærket har information om skildpadden, og hvad man skal gøre, hvis man ser den. På den måde kan man holde styr på de reddede havskildpadder, hvis de bliver set igen.