#SådanHylderViDanmark

#SådanHylderViDanmark

VM er begyndt! Danmark er kvalificeret. Der er dømt folkefest og herrelandsholdes skal hyldes. Den Blå Planet har lavet et bud på en hyldest, men vi vil elske at se andres bud på #SådanHylderViDanmark

På Den Blå Planet elsker vi fodbold. Derfor synes vi, at landsholdet skal hyldes både over og under havets overflade. Vi har haft en dykker med et stort dansk flag i Den Blå Planets 4,1 millioner liter store oceantank, hvor hammerhajer og rokker har hjemmebane. Vi håber, at det kan være med til at give  ekstra optimisme til landsholdet og skabe resultater til VM i Rusland.

Alle kan hylde herrelandsholdet

Flaget i Oceanet er Den Blå Planets bud på, hvordan hele Danmark kan hylde fodboldlandsholdet. Vi synes, at det kunne være fantastisk at se andres bud på, hvordan man kan hylde VM-drengene. Så slip kreativiteten løs og del din hyldest på #SådanHylderViDanmark. Det kan kun blive en fest!