Flyttedag for 170 kg plettede pandekager

Det kræver stærke arme og godt samarbejde at flytte to sortplettede pigrokker på henholdsvis 120 og 50 kg. Heldigvis er Den Blå Planet i besiddelse af begge dele.

Alle dyrepassere på arbejde trak i arbejdshandskerne, da det var flyttedag for vores to store sortplettede pigrokker. Og det var ikke småting, der skulle flyttes. De plettede pandekager er i den tunge ende med en kampvægt på 120 kg for den største.

Pigrokkerne skal til et akvarium i Frankrig, men heldigvis skulle de ikke bæres hele vejen. De blev afhentet med særtransport: En lastbil med dertil indrettet akvarium i bag. Selvom dyrepasserne ikke skulle flytte rokkerne hele vejen til Frankrig, var turen fra oceantanken og ud til den franske lastbil nok til at få sved på panden. Rokkerne skal først indfanges, i net, løftes op i en balje, som derefter løftes 10 meter ned med en kran. Alt sammen mens dyrlægen og dyrepasserne sørger for at gøre transporten så behagelig som muligt for de store dyr.

Bøllen og dydsmønsteret

Ligesom hos mennesker, er ingen rokker ens og har også forskellige personligheder. Det kom tydeligt til udtryk, da rokkerne skulle indfanges. Den største af rokkerne fandt lydigt op til dyrepasserne, som den er trænet til. Den mindre rokke derimod havde, som de fleste folkeskoleelever, glemt alt hvad den havde lært hen over sommerferien, og der måtte to dykkere i vandet for at få rokken op. Som man kan se i videoen ovenfor, giver en dyrepasser tegn til dykkerne om, at de har fat i den rigtige.

På fornavn med hajer og rokker

De fleste gæster kan nok kende en hammerhaj fra en rokke, men for det utrænede øje ligner rokkerne alle sammen hinanden. Men ikke for Mia. Mia er dyrepasser på Den Blå Planet og kan med et enkelt blik se, hvem der er hvem i de 4 millioner liter vand. Når man spørger hende hvordan hun skelner dyrene fra hinanden, svarer hun: ”På samme måde som en skolelærer kan kende sine elever fra hinanden.”

Og det er smart, at Mia med et blik kan fortælle dykkerne, om de har fanget den rigtige rokke. Hvis ikke hun kunne det, er den eneste anden måde at scanne en chip i hver enkelt rokke, indtil man finder den rigtige. Med fire sortplettede pigrokker i Oceantanken kunne det hurtigt blive noget bøvl.

Hvorfor flytter vi rokkerne?

Vi har haft fem sortplettede pigrokker – fire hanner og en hun. Da Den Blå Planet åbnede, var to af hannerne små. Men tiden går, og de små hanrokker er nu blevet kønsmodne. Det betyder, at der lige pludselig var fire hanner, der alle sammen var interesserede i at parre sig med den samme hun.

Hvis rokkehannerne kurtiserede den ombejlede dame med blomster og serenader, havde vi nok ikke haft et problem. Men hanrokker har en lidt anden måde at vise deres interesse i det modsatte køn. De bider. Det er der som sådan ikke noget galt i, når man er en hunrokke. Problemet var, at fire hanner der alle vil parre sig med den samme hun betød, at hun fik for mange sår. Interessen fra de fire hanner blev altså for meget for den stakkels dame, og dyrepasserne måtte flytte hende ud af Oceantanken, så hun kunne få fred for de ivrige bejlere.

Derfor sender vi to af hannerne til Frankrig. Det gør vi for at kunne drive Oceantanken videre på en forsvarlig måde og sørge for, at alle dyrene har det godt. Ved at flytte to af hannerne har vores hun nu kun to hanrokker at holde styr på. Og måske har de to fraflyttere bedre held med damerne på fransk.

Læs forhistorien til rokkeflytningen her