Epaulethajen kaldes også for ”den gående haj”, og det er ikke uden grund. De behøver nemlig ikke særligt meget vand for at kunne svømme og kan kravle rundt med finnerne, så det ligner, at de går på bunden. Men faktisk kan de også komme fremad helt uden vand. Epaulethajerne er særligt tilpasset til lavvandede områder, hvor der ofte dannes tidevandssøer – og det er de her hajer eksperter i at udnytte. De bruger finnerne til at kravle over klipperne fra vandpyt til vandpyt for at jage de dyr, der blev fanget, da tidevandet trak sig tilbage. Det kan både være små fisk, men også snegle og muslinger.
Kan klare sig næsten uden ilt
At epaulethajerne kan gå på land betyder ikke, at de kan trække vejret over vand. Men det er ikke det store problem for de her hajer. De kan nemlig leve i områder, hvor der næsten ikke er noget ilt i vandet og kan endda klare sig uden ilt i en hel time. Så de kan sagtens holde vejret, når de bevæger sig på land for at gå fra vandpyt til vandpyt. Og skulle de blive fanget i en pyt, hvor der ikke er så meget ilt, så viser forsøg, at de kan overleve i meget iltfattigt vand i tre timer – og er det ikke nok, så kan de kravle videre til en anden vandpyt.
Det sidste sundhedstjek
De syv epaulethajer, der er flyttet ind på Den Blå Planet kommer fra et akvarium i Tjekkiet og har været i karantæne siden ankomsten. Men nu er de klar til at komme ud i udstillingen, og i den forbindelse giver dyrlægen dem lige det sidste tjek. Her kigger han efter parasitter og tjekker det, vi kalder deres ”foderstand”. Vi kigger med andre ord efter, om de er godt i stand, og heldigvis spiser hajerne godt og har små tykke maver. Det er et godt tegn, og da vi ikke finder nogen parasitter, kan hajerne flytte i ind i deres nye hjem.
Helt tæt på gæsterne
Når hajerne bliver større, skal de bo i det tropiske rørebassin. Her skal dyrepasserne i gang med at bygge nogle vandpytter, hvor de kan træne epaulethajerne til at gå på land for at finde deres føde. Ved at få hajerne helt tæt på gæsterne, kan vi rigtig vise, hvad de her hajer kan og fortælle historien om deres fantastiske tilpasning til livet i de kystnære områder.
