Hvad er orange og meget vådt – og det er ikke Roskilde Festival?
På dybhavsudstillingen, der åbner lørdag og kan ses frem til den 27. august, kan du få svaret – og vi garanterer også, at du hverken bliver mudret til, får våde fødder eller behøver bekymre dig om teltplads.
Der er tale om den japanske kæmpekrabbe, der lever på op til 500 meters dybde i Stillehavet. Det mest specielle ved krabben er, at den faktisk ikke rigtig ligner en krabbe men derimod en edderkop fra dybet.
Verdens største krabbe
Og så er den japanske kæmpekrabbe – som navnet måske antyder – også den største krabbe i verden. Fra benspids til benspids kan den blive helt op til fire meter og veje cirka 20 kilo. Der findes tungere krabber, men ikke nogen der er større.
Læs også: Spis nu lige slim til
Krabben, vi har fået hjem, er ikke lige så stor, da vi ganske enkelt ikke har plads til så stort et eksemplar.
“Ligesom mange andre dybhavsdyr vokser kæmpekrabber rigtig langsomt. Der er meget begrænset føde i dybhavet, så dyrene har et langsomt stofskifte, og derfor vokser de også langsomt. Så den kæmpekrabbe, vi har fået, kan sagtens være i vores akvarium, og det kan den være i rigtig mange år,” siger Lars Skou Olsen, der er kurator på Den Blå Planet.
Stort dybdespænd
Selv om kæmpekrabberne normalt lever langt nede i dybhavet kan de sagtens klare sig på lavere vand.
“Der jo det med kæmpekrabben – ligesom med andre krebsdyr – at de ikke har luft inden i sig, og det er altid luften, der er problemet for dybhavsdyr. For luft kan man trykke sammen, så det bliver meget mindre, når det kommer under tryk, hvorimod vand kan du ikke trykke sammen,” siger Lars Skou Olsen.
Læs også: Mystiske gæster fra mørket
Faktisk er kæmpekrabber vant til at bevæge sig mellem meget og lidt tryk. De vandrer nemlig op fra det dybe hav og op på 50-70 meters dybde, når de skal formere sig, og når de har ynglet, vandrer de tilbage.
Tilpasning og specialisering
Kæmpekrabber kan blive op til 50 år gamle, og er blot et af de levende dyr i dybhavsudstillingen, hvor du også kan se slimål, spiny king crabs og kæmpeisopoder.
Læs også: Et dovent dyr fra dybet
Derudover er der et væld af konserverede dybhavsdyr i alle former og størrelser, fra en Winteria Telescopa på otte centimeter til en seks meter lang kæmpeblæksprutte, der skyllede op i Skagen i 1965, og netop variationen er et af hovedpunkterne i dybhavet.
“Det bygger jo selvfølgelig på, at de skal tilpasse sig til det liv, de lever nede i dybhavet, som er meget besværligt. Det kræver en helt speciel tilpasning, og der har de allesammen fundet hver deres niche at klare den på. Slimålen kan lave slim, kæmpekrabben har et stor benspænd og kan vandre op ad klipper og langt med sine store ben, så det er forskelligheden, der er interessant,” siger Lars Skou Olsen.
