Dybhavet

Dybhavet

Særudstilling om havets dybeste hemmeligheder.

Opdag havets dybeste hemmeligheder

Vidste du, at 12 mennesker har gået på månen, mens kun tre har været på bunden af havet? Jacques Piccard og Don Walsh var i 1960 de første i dybet – næsten 10 år inden Neil Armstrong satte sin fod på månen – og siden har kun én person været på det dybeste sted på jorden, næsten 11 kilometer nede.

Det knusende tryk og massive mørke gør det til et ugæstfrit og utilgivende sted, og tidligere mente man endda, at der ikke fandets liv, når man kom langt ned i havet. Men der findes liv overalt. Helt ned i de dybeste grave bor de mest spektakulære dyr, som er perfekt tilpasset de ekstreme udfordringer, som dybhavet byder på.

I “Dybhavet” – en særudstilling om havets dybeste hemmeligheder – kan du eksempelvis komme tæt på tudsefisken, hvor hunnen er en halv million gange tungere end hannen, på dragekæftfisken, der bruger rødt lys som en hemmelig lygte, når den skal jage, eller på kæmpeblæksprutten, der kan blive op til 13 meter lang og har øjne så store som en basketball.

Du kan se unikke optagelser fra det amerikanske agentur NOAA, se hvordan trykket påvirker mennesker, og opleve fortællerbattle, hvor Den Blå Planets fortællere dyster om, hvem der kan fortælle de vildeste, sande historier fra dybhavet – og det er dig, der bestemmer, hvem der vinder.

Børn og barnlige sjæle kan lege i en model af en dybhavsubåd, deltage i Den Blå Planets tematiserede børneteater med en ny, hemmelig dybhavsbeboer, få en midlertidig tatovering af en blæksprutte på armen, tegne og male i værkstedet eller gå på skattejagt efter de vildeste dybhavsdyr i udstillingen.

Særudstillingen kan opleves fra 1. juli til 27. august 2017.

Livsfarligt og ukendt

Kun tre personer har været på bunden af havet.

Læs mere

Skattejagt og fortællerbattle

Find svaret på gåderne, og se fortællerne battle.

Læs mere

Børneteater og ansigtsmaling

Følg Hiks eventyr, og bliv malet i ansigtet.

Læs mere

Blinkende lygter og store tænder

Hvordan tilpasser man sig til en verden uden lys?

Læs mere

Kæmpeisopoder og vilde krabber

Se levende dybhavsdyr, der er lige så spektakulære som mærkelige.

Læs mere

Kreativt værksted og lege-ubåd

Mal dine egne dybhavsdyr, og leg i ubåden.

Læs mere

 

+-
+-
Børn under 3 år er gratis

 

Ud over særudstillingen byder vi på et væld af oplevelser. Tag eksempelvis på Sælsafari, nyd det gode sommervejr på vandlegepladsen, kom helt tæt på havoddere eller hammerhajer eller oplev de daglige dissektioner, fodringer og speaks blandt tusindvis af fisk og havdyr, der vil få dit hjerte til at banke for vandets forunderlige liv.

 

Tak for generøs støtte:

Knud Højgaards Fond
Augustinus Fonden
Hempel Fonden
Beckett Fonden