Mystiske gæster fra mørket

Der er kommet underlige gæster fra Japan hertil. Mystiske krabber, der normalt lever langt under havets overflade i bælgmørke, kulde og højt tryk, er kommet op til overfladen for at besøge Den Blå Planet.

Den Blå Planet har fået underlige gæster fra Japan, der normalt lever i mørke, kulde og under et højt tryk i den næsten ukendte del af havet kaldet dybhavet. I dybhavet er der langt mellem alting, det er ikke nemt at finde mad, og livet er generelt mere barskt end på lavere dybder.

Den verden er pindsvinekrabberne tilpasset til. Normalt lever de i Japan, ud for klippekysten i Tokyo, på op til 400 meters dybde, men er nu kommet for at besøge os på Den Blå Planet som en del af særudstillingen om dybhavet der åbner 1. juli.

Den næsten ukendte verden

Kun tre mennesker har med en ubåd været på bunden af det enorme dybhav, og kun fem procent af dybhavet er undersøgt. Derfor er lige denne krabbe ret speciel, da det er et glimt af den næsten ukendte, uudforskede, mørke og barske verden i dybet.

Man troede før i tiden, at der ikke var nogen levende væsner i dybhavet pga. det hårde miljø, men man har siden fundet ud af, at der faktisk er ret meget fascinerende liv at finde.

Ikke alle dybhavsdyr kan leve længere oppe i havet, da de er vant til et meget højt tryk og lave temperaturer.

”Det, mange dybhavsdyr har tilfælles er, at de ser vilde, underlige og fascinerende ud, og så er mange dybhavsdyr ret store,” siger kurator Lars Skou Olsen.

Det gælder dog ikke pindsvinekrabberne, og det er en fordel, for størrelsen betyder – sammen med deres mange pigge – at de ikke er interessante at spise, så krabben har ikke ret mange naturlige fjender.

Flere måneder mellem frokost

Dybhavsdyr spiser for det meste nemlig meget ad gangen, da det er svært at finde mad i dybet. Derfor mæsker de sig eksempelvis, hvis en hval er død og faldet ned på bunden, da der kan gå flere måneder imellem indtagelse af føde. Af samme grund er mange dybhavsdyr store, da de sparer på energien ved at have en vis størrelse.

Selvom de er tilpasset livet i koldt og dybt vand, kan krabberne godt leve på Den Blå Planet. Det skyldes dels, at de ikke har nogen svømmeblære og derfor er mindre påvirkede af trykændringer, og dels at temperaturen i deres akvarier er ret lav. Hvis temperaturen kommer over 14 grader, vil krabben nemlig dø, da temperaturforskellen fra dybhavet bliver for stor.

Et eksempel på en fisk med en svømmeblære, som både kan leve i dybhavet og på lavere dybder, er torsken. Det kræver dog en meget langsom tilvænning og opstigning fra dybet, lidt ligesom når en dykker skal op til overfladen igen uden at blive ramt af dykkersyge.