Vores nye stillehavsblæksprutte er allerede faldet godt til på akvariet og hilser gerne på sine dyrepassere – men den har ikke i sinde at gøre det nemt for dem. Når dyrepasserne skal fodre det kloge bløddyr, kommer den nemlig ikke som kaldet for at sige hej og tage imod maden. Nej, bliver hvor den er – i sit hjørne længst væk fra der, hvor dyrepasserne normalt ville fodre. Der arbejdes på at lokke sprutten til sig ved fodringstid, men indtil det lykkes, må dyrepasser Rasmus kravle i en knap så optimal arbejdsstilling for at fodre blæksprutten inde i hjørnet.
Hvorfor ikke bare smide foderet i?
Men hvis det er så besværligt for dyrepasserne at fodre blæksprutten, hvorfor smider vi så ikke bare foderet ned til den, så den selv kan finde det? Hvorfor arbejder vi overhovedet på at få den til at komme hen til os?
Når blæksprutten kommer op og spiser og hilser, har dyrepasserne mulighed for at holde øje med, hvor meget den spiser og kan reagere, hvis den pludselig mister appetitten – det er nemlig et typisk tegn på, at der er noget galt. Det giver samtidig mulighed for at røre ved blæksprutten. Det er, foruden en ret fantastisk oplevelse, en god måde at holde øje med spruttens sundhed. Vores nye blæksprutte er allerede tryg nok ved Rasmus til, at han kan røre ved den, og den lader ham endda røre ved nogle gamle sår og skrammer. At han kan få lov til det, fortæller ham, at sprutten ikke har ondt.
Den tætte kontakt gør det altså nemmere for dyrepasserne at holde øje med spruttens ve og vel, og derudover giver det også mulighed for at aktivere blæksprutten med diverse udfordringer, som de kloge dyr har brug for, hvis de ikke skal begynde at kede sig og finde på narrestreger.
Legetøj til kloge bløddyr
Når sprutten bliver mere tryg ved sine nye omgivelser, vil dyrepasserne begynde at introducere den for forskellige former for aktivering. Tidligere blæksprutter på akvariet har haft glæde af en krabbe i et syltetøjsglas, som sprutten så skal finde ud af, hvordan man åbner. Blæksprutter kan også løse ret komplicerede opgaver og kan endda huske, hvordan man gør, når de møder udfordringen igen på et senere tidspunkt. Forsøg har vist, at blæksprutter fx kan lære at åbne kasser med forskellige låsemekanismer og kan gøre det hurtigere fra gang til gang.
Kender sine dyrepassere
Blæksprutter smager med sugekopperne, og kan dermed genkende sine dyrepassere ved at røre ved og smage på deres fingre. Det ottearmede dyr har også et skarpt syn og ser godt nok til at kunne følge med i, hvad der sker over vandets overflade. Som man kan se i videoen ovenfor, var en fremmed skikkelse med et kamera nok til at forstyrre blækspruttens frokost i første omgang.
Nu når blæksprutten genkender Rasmus og er tryg ved ham, er håbet, at den snart føler sig tryg nok til at bevæge sig væk fra sit hjørne ved spisetid – og helst inden Rasmus når at tilegne sig en arbejdsskade af at krybe sammen inde i hjørnet, når der skal fodres.
