Efter 2. verdenskrig ønskede det amerikanske militær at vide mere om deres atomvåben. Fx hvordan deres krigsskibe ville reagere på en atombombe. Det var der tilsyneladende kun én måde at undersøge på nemlig ved at lave en testsprængning.
Hvor skulle prøvesprængningerne finde sted?
Amerikanerne kiggede på en globus og så, at Bikini Atoll i Stillehavet var placeret langt væk fra de fleste civilisationer. Sådan da. Der var godt nok 167 indbyggere på ø-gruppen, men det var en smal sag at få dem flyttet.
I 1946 blev den første af 23 bomber sprængt i koralrevet. Bomberne fortsatte med at falde i årevis og spredte død under overfladen.
Det er nu 70 år siden, at ø-paradiset blev erklæret som et dødt og radioaktivt område, der er ubeboeligt for mennesker.
Koraller har genrejst sig efter atomprøvesprængninger
Hvordan ser korallerne og dyrelivet ud 60 år efter, man stoppede testen af atomvåben på øerne, der breder sig over seks kvartdratkilometer?
Det har et forskerhold fra Standfort University i USA undersøgt. Og de blev overrasket over, hvad de så.
Ø-gruppen har en overflod af fisk og koralrev, der blomstrer i det radioaktive område.
Lagunen i området er fuld af fisk, der svømmer rundt i det levende koralrev. På en underlig måde er de beskyttet af dette steds historie. Fiskpopulationerne er bedre end mange andre steder, fordi stedet har fået fred siden atomsprængningerne. Der er rigeligt med hajer og korallerne er store. Det er et bemærkelsesværdigt og overraskende miljø.
Se også: Ny særudstilling om koralrevet
Forskerne kunne konstatere, at fisk, krebs og andet dyreliv i havet ser sunde og raske ud. Desuden peger forskerne på, at koralrevet sandsynligvis har vokset i flere årtier og begyndte at vokse kort efter den sidste atomprøvesprængning.
Atombomberne har fredet koralrevene
Alt tyder på at området kan få fred i mange år fremadrettet, for selvom planter, dyr og hav viser stærke tegn på genopretning, er mennesker stadig ikke i stand til at leve og arbejde på atollen. Da forskerholdet besøgte det fjerntliggende område midt i Stillehavet måtte de selv medbringe alt mad og vand. Skulle man blive fristet af én af øens mange kokosnødder, ville man hurtigt skifte mening, når man målte dem for stråling. Fiskene var også uspiselige.
Atomprøvesprængningerne fortæller os, hvor hurtigt mennesker kan ødelægge, men også hvor modstandsdygtig naturen er. Testene er noget af det mest ødelæggende, vi nogensinde har gjort mod havet, alligevel har havet overlevet, og dyrelivet er ved at være tilbage på fuld kraft.
Video: Derfor har Den Blå Planet lavet en udstilling om koralrevet
Radioaktiviteten har senere vist sig at være så stærk, at beboere på øer længere væk oplevede flere tilfælde af kræft. Det har resulteret i en langvarig erstatningssag fra USA.
2 grader varmere vand er værre end 23 atombomber
Lige nu står verdens koralrev overfor en fare, der langt overstiger 23 atombomber. Det handler om 2 grader varmere vand. Det lyder absurd, at korallerne ikke kan klare en sådan stigning, når de er modstandsdygtige overfor bomber. Her ser vi deres sårbarhed. Man kan sammenligne vandet, der omgiver dem, med vores kropstemperatur. Vi kan godt tåle at have 38 og 39 i feber i perioder. Men hvis vi skulle leve med en permanent hævet kropstemperatur, ville vores liv blive både forringet og forkortet. Sådan er det også med koraller.
Tilbage til spørgsmålet om, hvordan de amerikanske krigsskibe klarede testene. Skribenten af denne artikel ved det ikke. Det har ikke hans interesse.
