Vi kan slet ikke få armene ned for tiden, for vi har fået lundeunge på akvariet. Lunden kom til verden en søndag, hvor dyrlæge og dyrepassere måtte skynde sig på arbejde for at hilse på og se til den lille ny.
Vi har længe holdt øje med forældrene, som vi godt vidste lå på rede. Vi havde endda set, at de lå på et æg, men vi turde næsten ikke håbe på, at der skulle komme en velskabt unge ud af strabadserne, da det kun er lykkedes en gang før på Den Blå Planet, og dengang blev ægget ruget ud i rugekasse og ikke af mor og far.
Se også: Kom med ind i lundernes redekasse
Tidskrævende nuttet arbejde
Den første tid i en lille lundes liv er fyldt med vejninger og fem daglige fodringer. Dyrepasserne har derfor travlt med at se efter den lille, men det er nu ikke et job, de klager over, da ungen er mere end almindeligt nuttet. Lunden skal de første 48 timer leve af sin egen æggesæk, før den er klar til at blive fodret med bittesmå stykker fisk, og så bliver den herefter fodret fem gange om dagen. Her bliver ungen også vejet, så vi kan se, at den tager på, som den skal.
Selvstændige forældre
Lunderne Fnug og Fanta er forældre til den lille, og har selv stået for udrugningen af ægget. Det er første gang, det er lykkedes på den måde, og det har resulteret i, hvad der ligner, en sund og rask unge, som nu vokser op i akvariets kælder med hyppige besøg fra dyrepasserne. Den første tid er usikker, men ungen ser sund og rask ud, og vi håber på det bedste.
Naturen vs. Den blå Planet
I naturen ville ungen være afhængig af sine forældre de første 40 dage af sin levetid. Herefter flyver forældrene og den lille unge må klare sig selv. På Den Blå Planet vokser lundeungen dog ikke op hos sine forældre, da chancerne for at ungen ville overleve vil være små. Der lurer nemlig en masse farer ude i fjeldet, hvor forældrene opholder sig. Her kan den kluntede lille unge falde i vandet og blive til torskefodder, eller få en hård velkomst af de andre fugle i fjeldet. Så den kommer først ud i fuglefjeldet, når den er klar til at sørge for sig selv.
