Pindsvinefisk er i sin natur en rund fisk, men den ene af akvariets to pindsvinefisk blev lige pludseligt mere og mere rund. Så meget endda, at dyrepasser Sebastian nåede at anklage sin kollega for at overfodre den piggede kuglefisk. Men fisken blev tyk i et tempo, hverken overfodring eller fedme kunne forklare, og pludselig gik det op for dyrepasserne, at den måtte være med rogn. Derfor blev den anden pindsvinefisk flyttet til samme akvarium fra sit hjem i koralrevet i håb om, at det kunne være en han.
God timing
Og det må siges at være god timing, for næste morgen havde pindsvinefisken lagt æg, og tusindvis af små gennemsigtige kugler flød rundt i akvariet. Under mikroskop kunne man tydeligt se, at der var celledeling i nogle af æggene, hvilket betyder, at æggene har været befrugtede. Der har altså været sød musik mellem de to fisk, som heldigvis har været en han og en hun.
Ægge-tørretumbler
Pindsvinefisk gyder frit i vandet, og for deres vedkommende, så var det det. Der er ingen pleje af æggene fra forældrene side, så derfor samler vi æggene op og passer på dem herfra. I naturen flyder æggene med strømmen og ligger ikke stille. For at efterligne det bedst muligt, bliver æggene lagt i et akvarium, der kan beskrives lidt som en ægge-tørretumbler. Det runde akvarium er særligt indrettet til at cirkulere vandet, så æggene ikke ligger stille og falder til bunds. Det er for at undgå, at alle æggene går til, hvis nogle få bliver dårlige eller bliver inficeret med parasitter eller svamp.
4 dage
Et af de helt store spørgsmål var nu: “Hvor hurtigt klækker æggene?” Dyrepasserne læste op på det, og kunne læse sig til, at der skulle gå omkring fire dage.
”Det syntes vi lød meget hurtigt, og vi var lidt skeptiske,” fortæller Sebastian, dyrepasser på Den Blå Planet.
Men rigtigt nok – fire dage senere klækkede næsten alle æggene, og pludselig stod vi med utallige bittesmå pindsvinefisk, som kun rigtigt kan ses under et mikroskop.
Fiskeungerne set under mikroskop
En læringsproces
Da vi aldrig har haft befrugtede æg fra pindsvinefisk før, har dyrepasserne måtte lede efter viden andre steder. Men det viser sig, at der ikke er meget viden at finde på området. Så herfra må vi prøve os frem.
De små fisk har stadig æggeblomme tilbage, de kan få næring fra, men når den er brugt op, skal de til at tage imod det foder, vi giver dem. Herfra bliver det rigtig spændende at se, om de spiser. Lykkedes det dyrepasserne at holde liv i de små pindsvinefisk, vil den viden blive delt med andre akvarier. Indtil videre venter vi i spænding, og dyrepasserne gør alt hvad de kan, for at give de bittesmå fisk de bedst mulige forhold.
