Kom helt tæt på fortidens giganter

Kom helt tæt på fortidens giganter

Havet for længe siden er en særudstilling om havets historie og fortidens mest spektakulære havdyr. I udstillingen kan du komme helt tæt på fortidens giganter, som er vækket til live i form af modeller i fuld størrelse. Modellerne er lavet af profesionelle modelmagere ud fra den nyeste forskning på området.

Udstillingens omdrejningspunkt er 11 modeller af de mest spektakulære havdyr, der nogensinde har levet. Modellerne er i fuld størrelse og repræsenterer et udpluk af de mest betydningsfulde dyr i havets over 550 millioner år lange historie. Fra gigantiske skalbærende blæksprutter på størrelse med varevogne til den 11 meter lange megalodon – hvidhajens forfader.

Tag med på en undersøisk tidsrejse og mød modellerne her.


Monsterhajen megalodon

23 millioner år siden
Maks. længde 15 m
Modellens længde 11 m

Megalodonen lignede sandsynligvis en hvidhaj. Det er ikke sikkert, hvor stor den blev, da man kun har fundet dens tænder. Megalodoner skiftede tænder hele livet, ligesom hajer i dag. Man har fundet forstenede tænder fra megalodoner over hele kloden. Vi ved derfor, at hajen har levet i de fleste verdenshave. Med det mægtige gab kunne monsterhajen flå store stykker af dens bytte og var derfor i stand til at spise hvaler, som var dens foretrukne bytte.


Kongeskildpadden archelon

70 millioner år siden
Maks. længde 4,6 m
Modellens længde 4 m

Med en længde på 4,6 meter var kongeskildpadden på størrelse med en bil. Den var en langsom svømmer, som tilbragte næsten hele livet i vand, undtagen når den skulle lægge æg. Ligesom nutidens havskildpadder kravlede archelon nok på land for at lægge æg i sandet. De nyudklækkede skildpaddeunger måtte kæmpe sig forbi både havfugle og flyveøgler for at komme i sikkerhed i vandet.


Slangeøglen tylosaurus

85 millioner år siden
Maks. længde 14 m
Modellens længde 12,5 m

Tylosaurer er måske det tætteste, man kommer på et ægte havmonster, og selv hajer måtte flygte fra slangeøglen, hvis de ikke ville ende på menuen. Tylosaurer tilhører en gruppe af havøgler, som hedder mosasaurer, som levede samtidig med, at dinosaurerne vandrede på jorden. Selvom tylosauren ligner en blanding mellem en haj og en krokodille, er den faktisk beslægtet med nutidens slanger og varaner. Ligesom dens slægtninge var spidsen af slangeøglens tunge delt i to.


Tårnblæksprutten cameroceras

470 millioner år siden
Maks. længde 8 m
Modellens længde 7,5 m

Cameroceras var i toppen af fødekæden og levede af forhistoriske leddyr såsom trilobitter og havskorpioner. Tårnblæksprutten var beskyttet af en lang skal, der har været tung, og en cameroceras var langsom. Men hurtige dyr fandtes ikke endnu, og det meste liv kravlede på bunden og var et nemt bytte for den skalbærende blæksprutte.


Svaneøglen elasmosaurus

80 millioner år siden
Maks. længde 10 m
Modellens længde 10 m

Elasmosaurer tilhørte en gruppe af krybdyr, der hed svaneøgler, som levede i vandet på samme tid, som dinosaurerne levede på landjorden. Dens ben var udviklet til fire stærke luffer, som den brugte til at svømme med. Man har fundet mange fossiler af denne karakteristiske langhalsede øgle med luffer. Formen på elasmosaurer har været med til at starte myten om Loch Ness-uhyret.


Panserfisken dunkleosteus

358 millioner år siden
Maks. længde 8 m
Modellens længde 6 m

For 358 millioner år siden var det fisk, der herskede i verdenshavene. På toppen af fødekæden var panserfisken dunkleosteus. Den kunne blive omkring 8 meter lang og var dengang verdens største fisk. Dunkleosteus tilhørte panserfiskene, en nu uddød gruppe af fisk. Den havde 5 centimeter tykke panserplader omkring hovedet. Selv øjnene var pansrede!


Den gående hval ambulocetus

48 millioner år siden
Maks. længde 3 m
Modellens længde 3 m

Ambulocetus betyder ”gående hval”, og den er ganske rigtigt forfader til nutidens hvaler. Hvaler har stadig rester af deres forfædres ben, de er bare blevet til deres luffer. Ambulocetus levede det meste af livet i vand. Den var ikke særligt god til at gå på land og brugte i stedet benene til at svømme og måske til at gå på bunden ligesom nutidens flodheste.


Sværdfinnen xiphactinus

90 millioner år siden
Maks. længde 6 m
Modellens længde 6 m

Sværdfinne eller Xiphactinus var kridttidens største fisk. Den var en hurtig svømmer, og med sin opadvendte mund jagede den alt fra fisk til havfugle. Xiphactinus foretrak at sluge sit bytte helt, men den kunne også holde fast i byttet med de lange tænder og derefter sluge det. En 4 meter lang xiphactinus kunne sluge en to meter lang fisk!


Havtusindbenet anomalocaris

505 millioner år siden
Maks. længe 1 meter
Modellens længde 1 meter

Anomalocaris – eller havtusindbenet – er nok et af verdens første store rovdyr. Den havde et skarpt syn og fangede sit bytte med de to gribearme, som sad under hovedet. Meget tyder på, at anomalocaris har været en effektiv og hurtig svømmer. Halen har den brugt til at styre smidigt rundt efter sit bytte i vandet.


Fiskeøglen ichtyosaurus

180 millioner år siden
Maks. længde 4 m
Modellens længde 1,5 m

Kig godt på fiskeøglen – hvilket dyr synes du, at den ligner? Hvis du tænker på en delfin, er du ikke den første, men i virkeligheden er ichtyosauren et krybdyr. Ichtyosauren havde denne kropsform mange millioner af år, før hvaler overhovedet fandtes. Ligesom nutidens delfiner og tunfisk havde fiskeøglen en krop, der var bygget til at svømme hurtigt igennem vandet. Man mener, at den levede af blæksprutter og mindre fisk.