Forestil dig strande og klitter der ikke kan holde vandet tilbage. Et hav så fuld af gopler, at fiskebestanden gradvist bliver mindre og mindre. Eller et yderligere sårbart koralrev. Det er nogle af de konsekvenser, man kan forvente, hvis havskildpadder ikke længere eksisterede. Havskildpaddernes levemåde er nemlig afgørende for naturens økosystem. Det gælder fra deres valg af føde, til transporten af vigtige næringsstoffer og opretholdelsen af koralrevene.
Flere gopler – færre fisk
En af havskildpaddernes hovedretter er gopler – og de kan spise mange af dem. En læderhavskildpadde kan spise op til 70 gopler på bare tre timer. Og det bør vi være glade for, da en verden uden havskildpadder kan betyde, at der ikke er dyr nok til at holde goplebestanden nede. Forøgelsen af gopler kan nemlig være skadeligt for fiskebestanden, da goplerne primært lever af fiskeæg og larver.
Koralrevets vogter
Udstyret med en næblignende mund, kan den ægte karetteskildpadde nå helt ind til svampene i koralrevene. Svampene kæmper sig ind i korallerne, og det kan være skadeligt, hvis de får frit spil. Hvis svampene dominerer revene, begrænser de væksten af korallerne. Holdes væksten af svampe ikke nede, kan det skade hele koralrevenes økosystem. Men når havskildpadderne spiser svampene fra revene, får korallerne mulighed for at kolonisere og vokse yderligere.
Havskildpadderne gør også svampene tilgængeligt at spise for andre dyr. Svampenes kemiske og fysiske forsvarsmekanisme forhindrer de fleste fisk og havpattedyr i at spise dem. Men når den ægte karetteskildpadde river svampene fra hinanden med sit spidse næb, svækkes forsvarsmekanismen. På den måde bliver svampene også sårbare for fiskene.
Havets græsslåmaskine
Havskildpaddernes valg af føde kommer også til gode andre steder. De fleste havskildpaddearter er planteædere, og det betyder noget særligt for naturen. Nogle af dem er suppeskildpadden og den uægte karetteskildpadde. Disse to arter er især glade for søgræs. Når havskildpadderne spiser søgræsset, opretholder de produktiviteten af livet på havbunden, da tilgroet søgræs skygger for solen. Hvis solen ikke trænger igennem havet, forårsager det nedbrydning og dermed vækst af svampe på havbunden.
Det engelske navn på den uægte karetteskildpadde ræsonnerer godt med artens rolle i naturen. Den har fået navnet ’’loggerhead’’, som betyder skovhugger. Det er måske ikke helt tilfældigt?
Døende kyster og strande
Når havskildpadderne kommer til stranden for at yngle, gør de strande og klitter en tjeneste. De kommer med næringsstoffer, så planterne kan vokse. Normalt får strande og klitter ikke særlig meget næring, så de suger til sig, når mulighederne er der. Paddernes uklækkede æg giver for eks. dyngplanterne næring i form af kvælstof, fosfor og kalium. Når æggene klækker, giver det ligeledes næring. Dyngplanterne får stærkere rødder og kan bedre holde på sandet i dyngerne. Stærke dyngplanter formindsker også risikoen for erosion.
Plantevæksten giver yderligere næring til andre plantespisende dyr, som kommer til stranden for at finde føde. På den måde er havskildpadder med til at opretholde økosystemet og bringe mere liv til strande og klitter – og ikke mindst andre dele af naturen.
Fryd for øjet
Det er svært ikke at nyde synet af nyklækkede havskildpaddeunger spæne ud mod havet for første gang. Eller når man møder dem under en snorkletur. Mennesker har siden tidernes morgen været fascineret af havskildpadder. De skaber så stor en forundring og glæde, at folk er villige til at rejse tusindvis af kilometer for at se de fantastiske dyr. Derfor bør vi gøre alt, hvad vi kan, for at undgå en verden uden havskildpadder.
