I oktober flyttede syv rider ind i Fuglefjeldet på Den Blå Planet. Riderne kom fra et engelsk akvarium, der desværre var gået konkurs på grund af corona-krisen og fik nu nyt hjem i Kastrup. De nye beboere indtog straks anlæggets stejle klippesider og er siden faldet godt til. Så godt, at vi nu kan byde endnu en ride velkommen – nemlig en lille unge. Og det var en overraskelse, da vi slet ikke vidste, at den nye mor havde lagt æg.
Se også: Syv nye beboere i Fuglefjeldet
I ly for nysgerrige blikke
Når rider bygger rede, både i naturen og på Den Blå Planet, bygger de gerne på stejle klipper, hvor æg og unger vil være i sikkerhed for rovdyr. Det er rigtig smart i naturen, men på Den Blå Planet er der ingen rovdyr. Til gengæld var reden var i ly for nysgerrige blikke.
Den del af Fuglefjeldet, hvor riderne valgte at bygge rede, ligger utilgængeligt for dyrepasserne, hvis de da ikke skal finde klatreudstyret frem. Derfor havde ingen opdaget, at riderne lå på rede eller havde fået en unge, før vi hørte en ny lyd i anlægget. Og der sad den – den nye unge. Helt fin og pjusket.
En mudret affære
Over sommeren har dyrepasserne lagt redemateriale i form af mudder og strå ind i Fuglefjeldet, så både rider og lunder kunne bygge reder. Mudderet er særligt til riderne, da de bygger deres reder med mudder, planter og afføring.
Noget særligt for rider er, at ungerne er hvide. Det er ret særligt, da de fleste unger klækker i en farve, der gør dem godt camoufleret. Men da riderens reder lægger på stejle klippesider, hvor rovdyr ikke kan komme til, er der ingen grund til at komme til verden i camouflage-dragt og riderne er derfor hvide allerede fra begyndelsen.
Rutinerede forældre
Hos rider deles forældrene om ansvaret for ungen, og de vil derfor begge ruge, fodre og passe på ungen, indtil den efter ca. 5 uger flyver fra reden. Riderne har klaret både redebygning, æglægning og udrugning til UG, og det er første gang, det er lykkedes at få fugleunger i Fuglefjeldet helt uden dyrepassernes indblanding.
Og det er slet ikke så underligt, da det er et par rutinerede forældre, vi har med at gøre. Riderne har ynglet før i deres gamle hjem i England, så vi håbede selvfølgelig også, at det kunne ske hos os, men at vi allerede er så heldige første år, havde vi slet ikke turde regne med.
De garvede forældre ser heldigvis ud til at have helt styr på det, da ungen ser sund og rask ud og vokser i lyntempo – helt som en fugleunge skal.
