Blinde hulefisk har længe levet et bæredygtigt liv

Den blinde hulefisk lever dybt inde i mørke huler, der ligger i Mexico og det sydlige USA. Fisken kan ikke se, men det er bestemt ikke nogen dårlig ting.

Hvad gør du, når du står i soveværelset og netop har slukket lyset? Det er bælgravende mørkt, og du kan absolut intet se. De fleste vælger nok at forsigtigshedsfægte rundt med arme og ben i håbet om at komme trygt over til sengen for at hoppe under dynen.

Når vi ikke længere kan se, må vi finde på andre måder at orientere os på. Vi skal med andre ord tage alternative sanser i brug, og det er lige præcis, hvad den blinde hulefisk har gjort.

Øje for nye sanser

Den blinde hulefisk lever dybt inde i mørke huler, der ligger i Mexico og det sydlige USA. Arten har tilpasset sig et liv i komplet mørke, hvor den ikke behøver evnen til at se. Fisken mangler derfor sin øjne – for hvad skal den overhovedet bruge dem til, når det alligevel er mørkt i hulerne hele tiden?

Hulefisken lever deres liv uden sollys. De har hverken arme eller ben til at orientere sig med, så de har set mod andre metoder.

Vi mennesker vil helst undgå at slå lilletåen inde i sengebenet (av!), og hulefisken vil helst undgå at svømme ind i hulernes mange forhindringer. Derfor har de udviklet en ekstra sans: sidelinjesansen. Et organ langs fiskens krop, der mærker selv de svageste bevægelser i vandet fra små byttedyr, større rovfisk eller andre hulefisk. Fisken registrerer også sten, planter og andre ting i vandet og undgår sådan at støde ind i dem.

Har nedsat sit energiforbrug med 15 %

I hulerne er der ikke ligefrem buffet til rådighed for fiskene. De må spare på energien og den begrænsede føde, der er til rådighed inde i hulerne. Her spiller øjnene igen en vigtig rolle. Man mener nemlig, at hulefisken sparer cirka 15 % af sin energi ved ikke at have øjne. Dermed skal fisken spise mindre for at holde sig i live og føre arten videre i mange kommende generationer – lige i bæredygtighedens ånd.