Af Bjarne Klausen
Direktør for Den Blå Planet
Formand for DAZA (Danish Association of Zoos and Aquaria)
Den 17. april 2018 skrev Iben Engsig Madsen et debatindlæg om zoologiske havers uetiske behandling af dyr. Som formand for DAZA (Danish Association of Zoos and Aquaria) og direktør for Den Blå Planet, et af de største zoologiske anlæg i Danmark, vil jeg gerne forsøge at skubbe lidt til Ibens holdninger og fortælle, hvorfor danske zoologiske haver har sin berettigelse.
I sit debatindlæg skriver Iben, at zoologiske haver, ud fra et dyreetisk perspektiv, er umulige at forsvare. Dyrene bliver ikke behandlet som levende væsner, når de ikke beskyttes bedst imod lidelse og angst.
Se også: Foredrag om dyreetik med Mickey Gjerris den 30. april 2018
For at kunne argumentere dyreetik på denne måde bliver man nødt til at definere lidelse og angst. Dette forsøger Iben lidt senere, da hun påstår, at et liv bag et hegn ikke er et liv for vilde dyr. Hun påstår, at dyrene i zoologiske haver har for lidt plads, og at man dermed berøver dem deres behov for vandringer, jagt og et liv i flokke.
Ibens påstande er i mine øjne meget generaliserende og unuancerede. Der er ingen tvivl om, at vores dyresyn i zoologiske haver og i samfundet hele tiden flytter sig. Ikke kun i Danmark, men i hele verden. Samtidig er dyresynet også meget forskelligt i lande verden over. Tilsyneladende er der også meget forskel på, hvordan en gris skal behandles i landbruget og i zoologiske haver. Mange af dyrene i vores zoologiske haver er eksotiske varianter af dyr, vi allerede har i fangenskab. De har selvfølgelig mange af deres oprindelige instinkter, ligesom mange af vores husdyr også har det.
Et godt liv og en god død
Mange zoologiske haver arbejder efter devisen, at dyrene skal have et godt liv og en god død. Vi har nemlig muligheden for at spare dem for unødig lidelse og alderdomssvækkelse. I Danmark er vi meget opmærksomme på, at vores rovdyr rent faktisk er ROVdyr. Derfor bruger vi også tit dyr, der er født i vores varetægt, som foder til andre dyr i haven. Når dyret er dødt, uanset af hvilken årsag, så gør vi alt for fortsat at bruge det til at opfylde vores formål. Det kommer blandt andet til udtryk, når der er offentlige dissektioner af giraffer, løver, blæksprutter og lignende.
Iben påstår, at nogle dyr har et behov for at gå på jagt eller har et stort behov for at vandre over store afstande. Det er i langt de fleste tilfælde en romantisk forestilling om, at livet i naturen er en dans på roser. Virkeligheden er, at livet i naturen er ekstremt barsk og handler om en daglig kamp for at opretholde livet. Langt de fleste dyr i naturen lider og slider for at holde sig selv i live. De slår ihjel, de slås, de sulter, de fryser, og de bliver spist. Så hvis man generaliserer, så er langt de fleste dyr i naturen udsat for lidelse og angst.
I zoologiske haver gør vi et stort stykke arbejde for at sikre, at vores dyr får opfyldt deres behov. Vi laver adfærdsundersøgelser for at finde ud af, om vi kan forbedre os. Vi laver berigelsesprogrammer, der sikrer, at dyrene skal arbejde for føden, og vi bruger store summer på at ombygge og forbedre dyrenes anlæg.
Hvorfor skal vi overhovedet have dyr i fangenskab?
Hvad er formålet med zoologiske haver og akvarier?
For det første agerer vi på naturens vegne. Alle, der arbejder i zoologiske anlæg, har en meget stor passion for natur, for sammenhængen mellem mennesker og naturen og selvfølgelig for dyrene. Vi arbejder hver dag for, at alle mennesker bliver fascineret at den fantastiske variation, tilpasning og udvikling, som alle dyrene er et udtryk for. Hvis man aldrig har set en giraf i virkeligheden eller ikke har hørt et løvebrøl tæt på, så bliver den vilde eksotiske natur meget fjern. Det er meget nemmere at forstå, at man skal kæmpe for at bevare nogle dyr, når man selv har oplevet dem. Og det er hele essensen af oplevelsen i zoologiske anlæg.
Vi arbejder på, at alle vores gæster oplever den lokale og den eksotiske natur på en inspirerende måde, der skaber fascination. Vi mener, at fascination er det første skridt imod et ønske om at vide mere, og når man ved mere om dyrene og naturen, så kan man slet ikke lade være med at kæmpe sammen med os. Det er blandt andet derfor, at vi gør meget ud af at formidle viden om vores dyr. Vi bruger mange ressourcer på skoletjenester, der bringer skolebørn tæt på de eksotiske dyr og understøtter lærerne i deres undervisning.
Naturen er under pres
I Danmark er der et tilsvarende pres på naturen. Vi har aldrig formået at frede områder, der kun er til naturen. Vi har altid blandet kulturen ind i vores beskyttelse af naturen. Vi har faktisk plads til at bevare dansk natur uden indblanding fra mennesker, men det er de færreste, der ved det. Vi har også plads til ulve og vildsvin, men som danskere er vi ikke vant til, at naturen trænger sig på og kræver plads. Selvfølgelig skal naturen have plads i Danmark, ligesom vi mener, at den skal have plads i andre lande.
Naturen er under pres. Antallet af dyrearter, som vi mennesker udrydder, har aldrig været højere. Man taler om den sjette massedød på vores planet. Den femte massedød skete for 65 mio. år siden og medførte udryddelsen af de fleste dinosaurer (nogle få arter overlevede og har efterfølgende udviklet sig til fugle). Dengang skyldtes katastrofen en meteor. Nu skyldes massedøden udelukkende mennesket. Vi lever vores liv i store byer og bliver mere og mere distancerede fra, at vi er en del af kredsløbet i naturen. Vi vil aldrig som mennesker kunne adskille os fra naturen, men det bliver sværere og svære for mange at forstå, at naturen har ligeså meget ret til at være her som os. På et tidspunkt vil det sikkert lykkes mennesket at udrydde os selv, hvis vi fortsætter vores nuværende udvikling. Og en ting er helt sikkert, mennesket vil muligvis være væk, men naturen vil overleve. En ekstremt fattig natur, men noget vil der være tilbage, ligesom efter de fem andre gange, Jorden har oplevet massedød. Gode zoologiske anlæg spiller en stor og væsentlig rolle i at bringe denne dagsorden frem i bevidstheden hos alle mennesker i alle lande. Danske zoologiske haver besøges af over 4 mio. gæster om året. Vi spiller en væsentlig rolle, da vi sætter fascination af naturen på dagsordenen og dermed skaber handling og forståelse.
