Syg hammerhaj kunne ikke reddes

Vi har desværre mistet en af vores hammerhajer. På trods af dyrlægens og dyrepassernes store indsats for at redde den, var det ikke muligt, men obduktionen af hajen har givet os masser af ny viden, der kommer alle de andre hajer til gode.

Den 2. juni mistede vi desværre en af vores hammerhajer. Dyrlæge Kasper Jørgensen og dyrepasserne på Den Blå Planet bemærkede, at hajen havde ændret sit svømmemønster og stoppede med at spise. Normalt er hajerne meget aktive, når de skal have mad, men madglæden forsvandt for den ene haj.
Hammerhajer er pelagiske – det vil sige, at de svømmer hele tiden og konstant bruger energi. Men uden mad og drikke duer helten ikke. Uden energi fra maden blev det hårdere at svømme, hvilket resulterede i, at hajen blev tyndere end normalt.

”Vi satte mere fokus på dens træning for at sikre os, at den kom op for at få noget at spise, eller at den hvert fald havde muligheden,” siger Kasper Jørgensen.

Læs også: Hvorfor angriber hammerhajerne ikke dykkerne i Oceantanken?

Hajen blev dog ved med at tabe sig, så derfor tog dyrlægen en beslutning om, at hajen skulle undersøges grundigt. En af vores erfarne dyrepassere og erhvervsdykkere trak i våddragten og fik ansvaret for at bedøve hajen nede i Oceantanken. Da den faldt til ro, fik dyreteamet mulighed for at komme helt tæt på. Med en ultralydsmaskine var det tydeligt at se, at der ikke var ét eneste gram mad i maven. Der var forberedt en laksesmoothie, som hammerhajen fik med en sonde, så der kunne komme nogle kalorier på kontoen.

Fra bunden af Oceantanken til obduktionsbordet

På trods af den store indsats for at helbrede hajen, var det desværre ikke nok. Den blev ved med at tabe sig, og en lille uge senere tog hammerhajen sine sidste svømmetag i den store tank.
”Hvis ikke hajen har det bedre i dag, skal den aflives. For så er vi ude, hvor vi har gjort alt, hvad vi kunne for den,” siger Kasper Jørgensen om beslutningen.

Inden vores dyrlæge nåede ind på Den Blå Planet, lå hammerhajen i det gule grus på bunden af Oceantanken. Lige så snart en hammerhaj ikke bevæger sig, begynder organerne langsomt at lukke ned. En efter en.

Hammerhajen kom hurtigt på obduktionsbordet, fordi det giver de bedste resultater på prøverne fra organerne. Hjerne, hjerte, lever, mavesæk, hammerhoved, alt. For at være på den sikre side blev der taget prøver fra samtlige organer. Da Kasper Jørgensen holdt tæt om hammerhovedet kom gult og slimet væske ud. Betændelse. Med en lang vatpind blev der samlet rigeligt materiale sammen, der blev sendt videre til laboratoriet i Tyskland, som skulle analysere prøverne.

Stor viden og erfaring hjælper andre hammerhajer i verden

Et par uger senere kom svarene, der kunne afklare dødårsagen. En svampe- og bakterieinfektion havde spredt sig i hammerhovedet som formodet. Selv om det er rigtig ærgerligt, hver gang vi mister en af vores naturambassadører, er hammerhajens liv ikke spildt.

”Vi er blevet bedre og bedre til at håndtere hammerhajerne. Det vil komme de hammerhajer, der evt. vil blive syge i fremtiden, til gavn, at vi er blevet ret gode til at håndtere dem og bedøve dem uden, at de skader sig,” siger Den Blå Planets dyrlæge.

Dyreteamet har opbygget en stor bank af viden om sygdommen, som de har delt med kollegaer fra akvarier i resten af verden.