På Den Blå Planet gør vi en indsats for at redde nogle Madagaskar-ciclide-arter fra total udryddelse. De er sandsynligvis forsvundet fuldstændigt fra naturen, og i akvarieverdenen er der cirka 100 stk. tilbage, hvoraf vi har cirka 50 styk på Den Blå Planet. Se videoen med dyrepasser Peter Petersen ovenfor.
Mange ciclide-arter er farverige og flotte, men der er også nogle, som er grå og som ikke appellerer bredt. Spørgsmålet er, om det giver mening at gøre en indsats for at redde dem, når de er grå, kedelige og ikke har umiddelbart nytteværdi for mennesket?
Det er ingen nyhed, at naturen er i krise. Mange orker knap nok at læse mere om overfiskeri eller om regnskove, der omdannes til simple palmemarker. Prisen for det høje antal mennesker og det akkumulerede forbrug er, at der bliver færre arter i naturen og i et mindre antal. Nogle kalder det den sjette store masseuddøen. En rapport fra WWF’s Living Planet Report viste, at antallet af vilde dyr i naturen er blevet mere end halveret de seneste 40 år.
I årtier er der blevet gjort et stort arbejde for at bevare udrydningstruede dyr. Organisationer som indsamler midler til dette arbejde, har størst held med kampagner vedrørende de store pelsede pattedyr med store brune dybe øjne.
De smukke
På Den Blå Planet er vi lykkelige, når vi hører, at bestande af pandaer, tigre og amurleoparder stiger. Det er opmuntrende, at naturbevarelsesarbejdet kan lykkes, og det er vigtigt for økosystemerne.
De grimme
Det foregår også et arbejde med at redde de “grimme” truede dyr. Til vands er det fx fokus på blobfisk, axolotler og lampretter, og på land er det næseaber og den asiatiske tapir.
De kedelige
Dyr midt imellem, der appellerer smalt, og som hverken er smukke eller grimme, er der færre, der interesserer sig for. Det har en stor pris for naturen. Ligesom mennesker også skal holde af dem, som ikke ligner dem fra modebladene, skal vi også redde de dyr, som ser kedelige ud.
Historiske tab
Tænk på hvor ærgerligt det ville være, hvis du tabte en smuk vase fra det 19. århundrede, som din tiptipoldemor har ejet, eller hvor frygteligt det var, da det 2000 år gamle Palmyra-tempel i Syrien blev plyndret og beskadiget af IS. Man bliver ofte ked af det, når stor historie går tabt. Derfor er det også ud fra et historisk perspektiv fatalt, når livsformer uddør. For uanset udseende, så gemmer der sig tusinder og nogle gange millioner års udviklingshistorie i en art.
Livet på jorden afhænger af den rolle alle dyrene, både de nuttede, de grimmeste og dem midt imellem spiller i økosystemerne. Derfor skal vi også kæmpe for de grimme og kedelige dyr.
På Den Blå Planet håber vi, at vi får held med at avle flere Madagaskar-ciclider og dele med andre akvarier, sådan at de ekstremt truede fisk en dag kan vende tilbage til Madagaskar, hvor vi håber, at der vil være et habitat igen, som de kan leve i.
