Kurator Lars Skou Olsen fortæller, nærmest som en nybagt far, hvor store hammerhajerne er blevet.

Skal dykkerne frygte oceantankens konge, hammerhajen?

Da Den Blå Planet åbnede i 2013 var nogle skuffet over størrelsen på de unge hammerhajer. Nu mere end 5 år efter har hajerne spist utrolig meget sea food og er blevet nogle halvstore bæster. Skal dykkerne så frygte for deres liv? Nix.

Alle dyr er gode til noget. Hammerhajen er god til mange ting. Den er stærk og hurtig og har et fantastisk udsyn, hvilket gør den til en dygtig jæger.

Jægerinstinktet kunne måske få én af Den Blå Planets dykkere til at tisse i dykkerdragten af bare skræk for at ende som hammerhajfrokost, men sådan er det ikke. De har det rigtig godt med at dykke i Oceanet.

For selvom hammerhajen er en af havets dygtigste jægere, så holder den snitterne fra dykkerne.

Hvorfor gør de så det?

Af mange grunde. Det er ikke risikoen værd, og de er vant til at få føde på en anden måde, så behøver ikke at angribe hvad som helst, der bevæger sig.

Hammerhajen er et forsigtigt dyr, der instinktivt ved, at det er alvorligt for dem at komme til skade. De skal fx passe på deres øjne, som har en udsat placering, hvorfor de vurderer deres bytte grundigt inden de angriber. På Den Blå Planet er hammerhajerne velfodret, så de tager ikke risikoen ved at angribe en dykker, der kunne skade dem. Selv de små fisk, som de sagtens kan fange, bruger de ikke energi på at fange og æde.

I naturen derimod, skal fødeemner tage sig i agt, hvis de møder en sulten hammerhaj, for den er hurtig, stærk og har fantastiske sanser.

Hajens syv sanser

Hajer har de samme sanser som mennesker. Men de har også to ekstra sanser – sidelinjen og den elektriske sans. Det gør dem endnu mere effektive og succesfulde som havets toprovdyr. Selvom man ikke lige kan se det, har hajer også indgange til indre ører. Hajer kan altså også høre.

I det elektriske felt

Selvom man er sej til stilleleg, så er det ikke altid nok til at undgå hammerhajen. Med den elektriske sans er den i stand til at opfange spændingsændringer omkring sig. Spændingsændringerne opstår, når muskler bruges, og på den måde kan hajen registrere et bankende hjerte fra en fisk, der skjuler sig i sandet. For selvom hvis fisken ligger helt stille, skaber dets bankende hjerte også spændingsændringer.

Elektrisk sans hos hammerhaj

De Lorenzinske ampuller, som gør hammerhajen i stand til at opfange elektriske impulser, sidder på undersiden af hovedet.

360 graders synsvinkel

Hammerhajen søger føde med sit ikoniske hoved, der ligner en hammer. Hammerhajens særprægede hovedfacon betyder, at den er i stand til at se hele vejen omkring sig, både når den holder hovedet stille og når den svømmer, og kan derfor altid holde øje med bytte fra alle vinkler omkring sig.

Hammerhaj_synsfelt

 

 

Den Blå Planet har den næststørste hammerhaj-art

Eksperter har identificeret 8 nulevende arter i hammerhaj-familien. Med undtagelse af Eusphyrna, der er det eneste medlem af sin slægt, tilhører hammerhajerne slægten Sphyrna (græsk for “hammer”). Den mindste art bliver 1 til 1,5 meter i længden, mens den største, Sphyrna mokarran, kan blive en ordentlig basse, der måler 5 meter i længden og vejer 450 kg.

Hammerhajerne på Den Blå Planet er af arten Indopacifisk hammerhaj, Sphyrna lewini, som er den næststørste hammerhaj i verdenshavene.

Hammerhajen er en “ny” haj

I 2010 sammenlignede genetikere ved University of Colorado, DNA-prøver fra otte hammerhaj-arter i et forsøg på at kortlægge familiens evolutionære historie.

Det molekylære bevis tyder på, at hammerhovederne begyndte at diversificere for omkring 20 millioner år siden.

Fossile fund fortæller os, at hajer har eksisteret i mindst 420 millioner år – så hvis University of Colorado-holdet har ret, er hammerhajer relativ nye på verdensscenen.