Sensation! Stor haj fanget for første gang i Danmark

Foto: Wikimedia Commons

Sensation! Stor haj fanget for første gang i Danmark

En fisker fra Thyborøn fik en utrolig fangst, da han hev en seksgællet haj ombord. Forskere må nu skrive en ny hajart på listen over hajer, som er observeret i Danmark.

Det er intet mindre end fantastisk, at der for første gang er set en seksgællet haj, Hexanchus griseus, i dansk farvand. Hajen er et levende fossil, som har levet i verdenshavene i mange millioner år. Den store haj lever en sky tilværelse i dybet, og forskere kender stort set ikke noget til den.

Som medlem af Hexanchidae-familien har den flere fossile end levende slægtninge. Dens nærmeste slægtninge andre seks- og syvgællede hajer. Nogle af hajens slægtninge går 200 millioner år tilbage og findes hyppigst som fossil.

Se også: Rekord: Grønlandshajen kan blive cirka 400 år gammel

De hører til sjældenthederne, at der fanges store hajer i Danmark, men det er en myte, at de ikke findes i Danmark. Indtil en fisker fra Thyborøn i marts 2019 hev en seksgællet haj ombord med et spil, fordi den var så tung, har status været, at der er observeret 14 hajer i de danske farvande.

I diagrammet kan du se de hajarter, som beriger dansk farvand. Nogle er mere almindelige end andre:

M5_fig1_Hajarter_DK1-1880x1022

Diagrammet skal nu opdateres, sådan at den seksgællede haj kan stå i kategorien “meget sjælden”, sammen med grønlandshaj, stjernehaj og blåhaj. Altså er der nu observeret 15 hajer i dansk farvand.

Her kan du være heldig, at se danske hajer:

Grafik fra hajmyter.dk

Hvor mange gæller har en haj?

Foto: Wikimedia Commons

Hvis du skal tegne en haj, vil det typisk være rigtigst at tegne fem gællesprækker, men hvis du tilføjer en streg mere, så nærmer du dig en tegning af den seksgællede haj, som er én af kun tre hajarter med seks gæller. Der findes også en haj med hele 7 gællesprækker.

Se også: 10 grunde til at hajer er jawsome

Selvom den seksgællede haj typisk sparer på energien og virker sløv, fx gør den ikke nævneværdig modstand, når den fanges, så er den i stand til at opnå høje hastigheder for at jage og fange sit bytte ved hjælp af sin kraftige hale.

Den har det fint med varieret kost. Den spiser gerne både fisk, rokker, blæksprutter, krabber, rejer, sæler og andre hajer. Man kender ikke til, at der har været mennesker på menuen, der er den som så mange andre hajer kræsen. Så på trods af sin massive størrelse er den harmløst for mennesker, medmindre den provokeres.

Den største haj i Danmark er brugden

Havde den seksgællede haj været fuldvoksen med en kampvægt på 1000 kg og 5-6 meter fra snude til halespids, så ville det have været det største rovdyr* registeret i moderne tid, som spiser større byttedyr, og den vil have slået gråsæl og tun med flere meter.

Den er dog ikke det største dyr, man kan være heldig at se i de danske farvande. Der er en haj, som er større: brugden. Brugden er også et rovdyr, men dens bytte høre til i mikroskalen, da dens kost består af plankton.

Det gav mange overskrifter i 2015, da en fisker fra Gilleleje fik en 4 meter lang brugde, Cetorhinus maximus i nettet i nærheden af Anholt. I efterkrigstiden blev der ellers registreret brugder i Danmark på næsten årligt basis, men siden 70erne er den blevet et sjældent bekendskab. Brugden er ikke lige så stor som hvalhajen, men længere end hvidhajen.

Du skal dog ikke frygte hajer næste gang du stikker tæerne i vandkanten. Den Blå Planet er ikke bekendt med, at der nogensinde har været registreret et hajangreb på mennesker i Danmark.

 

*Rettelse 18. marts 2019

Da artiklen blev udgivet på hjemmesiden den 14. marts 2019 skrev jeg, at den seksgællede haj er et stort rovdyr. Jeg er af en kollega blevet gjort opmærksom på, at rovdyr kan defineres anderledes.

Begrebet rovdyr bruges i to overordnede sammenhænge: dels som betegnelse på en systematisk gruppe af dyr, dels som et økologisk begreb, der beskriver en bestemt livsform. Når man systematisk set taler om rovdyr, drejer det sig om pattedyrordenen Carnivora. Den består af ti forskellige familier: katte, hunde, bjørne, halvbjørne, mårdyr, desmerdyr, hyæner, øresæler, hvalrosser og ægte sæler.

Når man taler om rovdyr i økologisk forstand, udvides antallet af arter og dyregrupper betragteligt – her gælder definitionen alle de dyr, der jager og dræber andre dyr for at æde dem. Disse dyr er udstyret med en eller anden form for jagt- og drabsvåben – for eksempel særlige næb, kløer, tænder eller gift – og som regel har de også veludviklede sanser.

/Anders