Hvordan finder en krabbe sin mad? Hvor sidder smagssansen på en krabbe? Har dyr, der lever i vandet, de samme sanser som mennesker?
Det er nogle af de spørgsmål vi stiller i undervisningsforløbet “Sans med krabber”, hvor eleverne laver forsøg med krabber og finder ud af, hvilke sanser krabben bruger til at finde mad.
Forløbet, som længe er blevet udbudt til 1.-3. klasser, er nu også blevet tilpasset til de yngste elever, så 0. klasser også kan booke det.