Før i tiden var folk i vildrede med, hvad de skulle mene om søheste. En historie går på, at omvandrende kræmmere i Middelalderen bildte folk ind at søheste var ildspyende drageunger eller levende skakbrikker. Her må vi nok lige klappe søhesten. Omend vi elsker at fortælle sagnhistorier, så kan vi ikke bekræfte de spændende påstande og historier på Den Blå Planet.
I dag ved vi godt, hvad en søhest er, og hvad den ikke er. Den er ikke en hest eller en levende skakbrik. Den lever heller ikke i søer, hvorfor navnet kan være misvisende.
Søheste er i virkeligheden blot fisk med et smukt og særpræget udseende og en spændende biolog.
Der findes søheste i de fleste af verdens varme kystfarvande, og de varierer i form og størrelse. Pygmæsøhesten er ikke større end en fingernegl. Den storbugede søhest, som også kan ses på Den Blå Planet, kan blive over 30 centimeter lang.
En afslappet jæger
Søhesten er med sin pudsige sammensætning af et hesteagtigt hoved, en rustning af benplader og en abelignende hale bedre egnet til at opholde sig på det samme sted end til at fare hurtigt omkring.
Den synes at være tilfreds med at sno sig fast om noget med sin hale og tilbringe det meste af dagen på denne ankerplads med at æde.
Når søhesten har brug for at bevæge sig, anvender den sin rygfinne, der giver den en langsom fremdrift, mens den styrer med sidefinnerne.
Den kan også stige op og ned som en ubåd ved at regulere mængden af luft i sin indre svømmeblære.
En søhest har en glubende appetit, og små rejer eller skaldyr der svømmer forbi, bliver hurtigt suget ind i dens snude af ben. Eftersom søhesten ikke har nogen tænder eller mave, der kan nedbryde føden, er den nødt til at fange helt op til 50 rejer om dagen for at få den nødvendige næring og overleve.
Det er ikke noget problem for søhesten, for denne effektive jæger har et fortræffeligt syn. Det ene øje kan holde udkig efter byttedyr foran, mens det andet kan afsøge omgivelserne bagved. Dens øjne kan opfatte flere farver end et menneskeøje, og søhesten kan se flere detaljer end de fleste andre fisk.
For at undgå at ende i maven på rovdyr som krabber og skildpadder kan mange søhestearter nærmest blive usynlige og gå ud i ét med deres omgivelser, hvad enten det er et levested med søgræs, koraller eller mangrovetræer. De plettede mønstre sammen med udvæksterne på kroppen, der får søhestene til at ligne tang, samt en evne til at ændre farve på et øjeblik, gør at de falder perfekt ind i omgivelserne.
Dans og romantik
I modsætning til de fleste andre fisk danner han- og hunsøhesten par hele livet, og de kommer sjældent langt bort fra hinanden.
Ved daggry bekræfter de deres samhørighed ved at udføre en enestående dans. Når dansen er til ende, vender søhestene tilbage til deres respektive ankerpladser, hvor de tilbringer resten af dagen med at æde.
Se også: Hr. søhest har “født”
Parringsdansen er mere indviklet. Idet hunnen nærmer sig hannen, udvider han sin rugepose, bliver klarere i farven og paraderer frem og tilbage foran hende. Langsomt begynder de at bevæge sig i ring om hinanden og at flette haler. Derefter snurrer de sammen rundt og hopper og springer hen over havbunden som stejlende heste. Og sådan kan de tumle rundt i op til en halv time mens de stiger op og ned, hvirvler rundt og skifter farve.
Parringsdansen danner naturligvis optakt til at disse dyr får afkom. Når parringstiden nærmer sig, danser søhestene oftere og i længere tid og flere gange om dagen. Efterhånden som dansen når sit klimaks, stiger parret krop mod krop langsomt op til overfladen med tæt sammenslyngede haler. Hunnen overfører da forsigtigt sine æg til hannens kængurulignende rugepose.
Derefter finder den vordende far et roligt sted og fæstner æggene til posens inderside. Han befrugter dem, og dermed begynder en af de mest usædvanlige graviditeter i dyreriget.
Mens ungerne ligger trygt og godt i rugeposen, forsynes de med ilt og næringsstoffer gennem et netværk af blodkar. Saltindholdet i væsken inde i posen bliver gradvis forøget så ungerne forberedes på at leve i havet. Når tiden til at føde nærmer sig, kan hannens veer vare fra nogle få timer til to dage. Til sidst åbner hans pose sig, og de små unger bliver lidt efter lidt slynget ud i den undersøiske verden. Antallet af unger som fødes, kan variere fra art til art, men nogle søheste kan føde helt op til 1500 unger.
Startpakke er sponsor for søhestene på Den Blå Planet
