Nyt udendørs undervisningsforløb til 3.-7. klasser

Nyt udendørs undervisningsforløb til 3.-7. klasser

I 'Det vilde vandhul' fanger eleverne dyr i Den Blå Planets vandhul ved hjælp af forskellige fangstredskaber, bestemmer fangsten og lærer om dyrenes habitater. Forløbet henvender sig til 3.-7. klasse.

I det nye udendørs undervisningsforløb ‘Det vilde vandhul’ skal eleverne selv fange dyr i Den Blå Planets vandhul. De bruger et udvalg af fangstredskaber for at undersøge hvilke dyr, der lever i de forskellige habitater. Efter fangsten bestemmes dyrene ud fra nøgleredskaber og deres tilpasninger til habitaterne diskuteres.

I udstillingen perspektiveres og sammenlignes vandhullets habitater, når eleverne skal undersøge ‘Det færøske fuglefjeld’ og identificere akvariets habitater.

‘Det vilde vandhul’ foregår primært udendørs, så husk praktisk tøj og sko.

Forløbet kan bookes i perioderne d. 21. august – 13. oktober 2017 samt d. 3. april – 28. juni 2018.

Læs mere og book forløbet her.