Nyt håb for kritisk truet fiskeart fra Madagaskar

Verdenspopulationen af Slørfinnet Madagaskar-cichlider har længe været kritisk truet, men et avlssamarbejde med Den Blå Planet, Danmarks Akvarium sætter den truede fisk på dagsordenen, og det har givet pote.

Slørfinnet Madagaskar-cichlider (Ptychochromis Insolitus) har længe været kritisk truet, men et nyt avlssamarbejde mellem zoologiske anlæg og Den Blå Planet skaber nyt håb for artens overlevelse, der ellers menes at være uddød i naturen.

Babyboom: fra 100 til 1.206 individer på to år

Man skal ikke bladre mange kalenderår tilbage, før populationen af Slørfinnet Madagaskar-cichlider var så langt nede, at tallet for tilbageværende individer var tæt på 100 – på verdensplan vel at mærke. Arten har ingen kommerciel værdi, og derfor er den heller ikke udbredt som akvariefisk blandt private akvarister.

Udsigten til overlevelse for cichlide-arten så mildest talt ud til at være banket helt i bund, men et avlssamarbejde mellem tre forskellige zoologiske anlæg – heriblandt Den Blå Planet – har givet artens overlevelseschancer et nyt boost:

“Tilbage i 2018 var der kun registeret omkring 100 individer i fangenskab på verdensplan. Samarbejdet mellem Den Blå Planet og andre zoologiske anlæg har medført, at vi i fællesskab har avlet os op til 1.206 individer (pr. 26/8-20) på verdensplan,” fortæller en glad Peter Petersen, dyrepasser på Den Blå Planet.

Da projektet startede, indgik tre institutioner i samarbejdet: Toronto Zoo, London Zoo og Den Blå Planet. I dag kæmper 12 akvarier og zoologiske haver for artens overlevelse – juhu!

Læs også: Skal vi redde de kedelige grå fisk fra udryddelse?

Ungerne på Den Blå Planet er efterhånden blevet to cm. lange

Ud med fisk, ind med ris

I naturen lever den Slørfinnet Madagaskar-cichlide i et meget lille udbredelsesområde i Madagaskar øst for Afrikas kyst. Arten menes stort set at være uddød her som følge af menneskeskabte forandringer.

“Befolkningstilvæksten i Madagaskar stiger, og derfor skal der produceres mad til flere mennesker. Indbyggerne dræner vandet fra floderne, hvor fisken lever. Vandet ledes ud til store, flade arealer, hvor befolkningen kan dyrke ris. Rismarkerne har et stort overfladeareal, og derfor fordamper vandet til rismarkerne hurtigere. Befolkningen tilføjer derfor endnu mere vand fra floderne, og cichlidens levested er dermed forsvundet,” forklarer Peter Petersen.

Kan måske gøre comeback i naturen

Den Blå Planet er dybt involveret i videnskab og naturbevarelse, og vores interesse strækker sig fra de kolde atlantiske have til de varme tropiske floder. Vores videnskabs- og naturbevaringsindsats kan beskrives med en enkelt sætning:
”Vi gør en forskel for livet i vand, vi øger vores viden om livet i vand, og vi udbreder kendskabet til livet i vand”.

Derfor er det også ekstra glædeligt, når en naturbevaringsindsats bærer frugt, og resultatet er mærkbart. Indsatsen og avlssamarbejdet kan på sigt hjælpe arten tilbage til dens naturlige levested, fordi bestanden er eksploderet indenfor de seneste to år:

“Hvis artens naturlige habitat en dag bliver genetableret, har vi mulighed for at introducere dem tilbage i naturen, hvor de hører til,” forklarer Peter Petersen.