Pindsvinefisk er nuttede med deres store klare øjne, runde krop og små fine finner. Hurtige er de dog ikke. Når der fodres i koralrevet på Den Blå Planet, er der mange sultne fisk, der er klar til at tage for sig. Og her er det smart at være hurtig.
Når man så er en langsom kugleformet pindsvinefisk, er maden ofte spist, når fisken når frem. Og får pindsvinefisken endelig fat i en godbid, sker det, at de andre fisk simpelthen stjæler maden ud af munden på den stakkels pindsvinefisk.
Der fodres ofte i koralrevet, så den manglende fart plejer ikke at være noget problem. Men på det sidste, var pindsvinefisken begyndt at se lidt tynd ud, så for at løse problemet har dyrepassereleven Sofie trænet pindsvinefisken til at svømme ind i en kasse, hvor den kan få madro.
Langsom tilvænning gav pote
Sofie startede med at fodre pindsvinefisken nær kassen. For hver dag der gik, fodrede hun tættere og tættere på kassens åbning, indtil fisken en dag svømmede indenfor.
Nu kommer pindsvinefisken som kaldet, når Sofie sætter kassen i vandet. Hun lukker lågen bag den, så andre fisk ikke smutter med indenfor. Inde i kassen kan dyrepasserne give pindsvinefisken mad, og den kan spise i fred fra sine frokoststjælende værelseskammerater. Dyrepasserne kan også give fisken medicin, da de kan sikre, det ikke bliver spist af andre. Når fisken har spist, lukkes den roligt ud igen – mæt og glad.
Det lyder simpelt, men kassen og madroen har betydet, at pindsvinefisken har fået nok at spise og nu igen er sund, rask og rund.
Fart er ikke svaret på alt
Selvom pindsvinefiskens langsommelighed kan skabe problemer i frokostpausen, er det dog ikke noget problem, når det handler om at undgå at blive spist. Her har pindsvinefisk udviklet en anden forsvarsmetode end at stikke halen mellem benene og svømme hurtigt væk. Den suger i stedet vand ind og bliver som en stor, pigget ballon – ikke noget der er særlig nemt at sætte tænderne i.