Hr. søhest har

VIDEO: Dyrepasser Mathias Skov har flyttet de små søhesteunger i en slags vuggestue

Hr. søhest har "født"

Fra naturens side er søheste-hanner noble herrer, som tager det fulde ansvar for befrugtning og graviditet, når søhestemor har lagt sine æg i hannernes rugepose på maven.

På Den Blå Planet har der i januar været travlt på søhestenes fødestue. Hvis der var en fødselshjælper til stede, så burde det være en jordfader og ikke en jordmoder, da det er farmand, som står får fødslen/udklækningen. Nedenfor kan du se en søhestehan udklække unger i naturen (60 sek.).

Søhesteungerne begynder i vuggestue

Dyrepasser Mathias Skov fortæller at efter en udklækning flytter dyrepasserne forsigtigt de små søhesteunger over i et lille bassin, en slags vuggestue, hvor søhestene kan vokse og blive klar til at komme ud til gæsterne i det store akvarium.

SøhesteungerKan man være lille og stor på en gang?

Ja, hvis du er en storbuget søhest (Hippocampus abdominalis). Det vil være tarveligt at sammenligne den med en almindelig hest, der vrinsker og pruster og laver hestepærer, for så er den storbuget søhest utrolig lille. Men hvis du sammenligner den med andre søheste, er den en kæmpe, ja faktisk den største blandt søhestearterne. De største storbuget søheste kan nå en størrelse på 35 cm, hvor de mindste søhestearter ikke er større end en fingernegl.

En ildspyende drage

Der er knyttet et væld af sagnhistorier til søhestene. Gennem historien har folk troet at de kunne udspy ild, andre har fortalt, at de var levende skakbrikker, mens nogle har forventet at mennesker en dag vil kunne tage en undervandsriddetur på en søhest. Her må vi nok lige klappe søhesten. Omend vi elsker at fortælle sagnhistorier, så kan vi ikke bekræfte de spændende påstande og historier på Den Blå Planet, hvor søheste anses for at være fisk, med et smukt og særpræget udseende og en spændende biolog.

Søhest

Billedet stammer fra en billedserie fra begyndelsen af det 20. århundrede. Se flere fotos her.