Den Blå Planet er dybt involveret i videnskab og naturbevarelse, og vores interesse strækker sig fra de kolde, atlantiske have til de varme, tropiske floder.
Som Danmarks nationale akvarium er det faktisk en af de vigtigste grunde til, at vi overhovedet er til, og vores indsats kan beskrives med en enkelt sætning: ”Vi gør en forskel for livet i vand, vi øger vores viden om livet i vand, og vi udbreder kendskabet til livet i vand”.
Læs mere: Videnskab og naturbevarelse på Den Blå Planet
Det kan både være forskningsprojekter om eksempelvis grønlandshajen eller arbejdet for at udvikle en kunstig modgift mod havslangernes gift, men det kan også være at “fængsle” fisk, der af den ene eller anden årsag er truede i naturen.
Spist af en invasiv art
Det gælder eksempelvis viktoriacichliden (Pundamilia nyererei) og madagaskarcichliden (Paretroplus menarambo).
Begge er på IUCN Red List, og madagaskarcichliden er opført som kritisk truet, hvilket er højeste alarmberedskab. Næste skridt er nemlig, at den er udryddet i naturen.
Viktoriacichliden lever i Victoriasøen i Afrika men er truet af nilaborren, som er en invasiv art. Den er blevet sat ud i Victoriasøen af mennesker og har siden spist en stor del af viktoriacichliderne.
Næsten helt udryddet
Madagaskarcichliden er endemisk, hvilket betyder, at den kun lever på Madagaskar og ingen andre steder i verden. Der er den blevet truet, fordi dens habitat løbende er forsvundet.
Vandløb er blevet omledt på grund af landbrug, og skovarealer er blevet fældet, så madagaskarcichliden næsten er helt udryddet i naturen.
Heldigvis er der en sund bestand i akvarier og zoologiske anlæg – blandt andet på Den Blå Planet – og det er rigtig godt nyt. Specielt på lang sigt.
Hjælpeløse pattedyr
For pattedyr er det nemlig svært at sætte fangede dyr ud i naturen igen, da pattedyr skal opdrages af forældrene og tilegne sig en masse egenskaber, før de kan klare sig.
Vi mennesker er eksempelvis helt hjælpeløse som nyfødte, hvis vi ikke har forældre, der hjælper, og løver skal lære at jage af deres forældre, hvis de skal kunne overleve i naturen. Men for fisk er det anderledes.
De har nemlig en slags medfødt intelligens.
Fisk kan klare sig selv
“De får ikke overleveret noget fra deres forældre. De kommer ud af ægget, og bum! – så kan de klare sig selv,” siger Lars Skou Olsen, der er kurator på Den Blå Planet.
Det gør det selvsagt noget lettere at sætte fiskene tilbage i deres naturlige miljø, den dag miljøet er til det.
For det kræver, at vandløb og floder bliver genoprettet, og naturen bliver beskyttet, før det kan ske. Men når det er på plads, står vi klar og sender madagaskarcichliderne tilbage, og så vil de klare sig, som om intet var hændt.
Sætter tiden i stå
I den sammenhæng betyder det ikke noget, om det sker i morgen eller om 300 år – vi har så at sige sat tiden i stå.
“Det er ikke noget problem, så længe vi i de offentlige akvarier sørger for at pleje de gener, vi har fået stillet til rådighed, så der hele tiden er friske unger. Så er der ingen begrænsning i, hvor lang tid det må tage. Set ud fra de her arters synspunkt er tiden uinteressant – vi har sikret arten som sådan,” siger Lars Skou Olsen.
