Familieforøgelse i Regnskoven 🐦

Familieforøgelse i Regnskoven 🐦

Vi kan slet ikke få armene ned. Vores fine Victoria kronduer Victor og Victoria har fået en unge. Den har netop forladt reden og går nu rundt i Regnskoven på egen hånd.

Der findes over 300 duearter i verden, og Victoria kronduen er den største af dem alle. Kronduen har en karakteristisk fjerpragt på hovedet og er opkaldt efter den engelske dronning Victoria.

Bestanden af den smukke fugl er desværre dalende, og den er i kategorien næsten truet. Derfor er vi endnu mere taknemmelige for familieforøgelsen.

Ungen er en del af et avlsprogram, som skal sikre at arten bevares. 

Du kan købe din billet her, hvis du gerne vil opleve dueungen. Den gemmer sig i Regnskoven.

Hjælp os med at passe på vores dyr og gå roligt rundt og nyd deres selskab.

Tak for en god sommer 🌦

Sommeren går på hæld, og vi vil gerne sige tusind tak for en rigtig god sommer med mange besøgende. Alene i juli og august måned havde vi over 140.000 gæster, hvilket vi er meget glade for.  

Vi fik fanget torsk, makreller og sild i massevis på vores fisketure på Øresund.

Mange fik sikret aftensmaden, og endnu flere børn og voksne blev klogere på fiskenes anatomi.

Mange gæster har udnyttet, at vi hele sommeren har haft åbent til kl. 21. Vi har haft rigtig mange deltagere på rundvisningen Bag facaden, og der blev quizzet på livet løs ved Oceantanken. 

Nåede du ikke at opleve Den Blå Planet, Danmarks Akvarium bag kulisserne, så kan du nå det endnu. Vi fortsætter nemlig med at holde åbent til kl. 21 alle mandage. Her har du bl.a. mulighed for at komme med på den populære rundvisning eller høre om Junglestiens hemmeligheder i Regnskoven. 

Find dagens program på vores hjemmeside. 

Jazzkoncerter i Plankton 🎷

Så er det igen blevet tid til at invitere indenfor til jazz og god mad i Café Plankton. 

Kommende datoer for jazzaftener: 

Mandag d. 2/10 

Mandag d. 13/11

Mandag d. 11/12

Læs mere om jazzkoncerterne her.  

Havfrueshows 🧜‍♀️

Dyk ned i en fortryllende verden under havets overflade, hvor fantasi og virkelighed smelter sammen, når vores havfrue indtager Oceantanken.

Blandt hammerhajer, rokker og gule hestemakreller tryllebinder havfruen gæster i alle aldre, når hun slår kolbøtter og danser på havbunden til musik.

👉 Næste show er lørdag d. 7. oktober kl. 14 ved Oceantanken.

Læs mere om showet og find kommende datoer her. 

Vi glæder os til at se jer!