På Den Blå Planet kan du nu opleve særudstillingen “Koralrevet: Havets sårbare vidunder”. Gemt lige under havets overflade myldrer koralrevet med liv. Selv om koralrevene dækker mindre end 1% af havets overflade, er de levested for 25% af alt liv i havet.
Søanemonen er opkaldt efter anemonen på grund af de mange farverige ligheder. Det skal dog være op til den enkelte, om man synes navnet er passende, for der er store forskelle mellem søanemoner og de anemoner, som så smukt blomstrer i løvskovene i april og maj.
Se også: Koralrevet: Havets sårbare vidundet (særudstilling)
Søanemonen er en dygtig jæger
Søanemoner er nære slægtninge til koraller og vandmænd. De tilbringer det meste af deres liv fast knyttet til klipper på havbunden eller på koralrev. Det lyder måske ikke så action packed, men det er en strategi, der virker for dem. Tålmodigt venter de på, at fisk eller andre små-organismer skal ramme deres tentakler, som kan fange byttet og lamme det med giften fra nældecellerne. Tentaklerne udløses af den mindste berøring og skyder en harpunlignende tråd i deres offer og overfører giften. Det hjælpeløse bytte ledes derefter ind i munden med tentaklerne.
Søanemoner lever altså som andre dyr af at æde organismer. Kødædende planter får ganske vist også et livsvigtigt kosttilskud fra forskellige byttedyr, men i modsætning til søanemonerne mangler planterne et internt kammer til at nedbryde og optage måltidet.
Søanemonefamilien er stor. Der findes mere end 1.000 arter overalt i verdenshavene og på forskellige dybder, men langt de fleste forekommer i tropiske kystfarvande. De findes i mange farver og størrelser fra få millimeter til 1,5 meter i diameter.
Fordøjelses-systemet hos søanemoner er dog primitivt i forhold til mange andre dyr, og affaldsprodukter fra måltidet kommer ud samme sted, som føden kommer ind.
Selv om voksne søanemoner størsteparten af deres liv er stillesiddende ligesom planter, så kan de fleste voksne individer faktisk flytte sig, dog med så lav en fart, at de kunne få en snegl til at ligne Usain Bolt.
De små larver kan også tilbagelægge lange strækninger, inden de slår sig ned for at starte voksenlivet. På det tidspunkt undergår søanemonerne en metamorfose, hvor larverne forvandler sig til voksne polypper. Planter gennemfører ikke metamorfose på samme måde.
Søanemoner skaber hjem for mange klovne
Nogle søanemoner etablerer ligesom koraller symbiotiske forhold til grønne alger. I bytte for at give algene et sikkert sted at bo, hvor der er masser af sollys, modtager anemonen ilt og sukker, bi-produkterne fra algernes fotosyntese.
Endelig er der også søanemonens symbiotiske forhold med mange børns favoritfisk, klovnfisken.
Modsat andre klovne bor klovnfisken ikke i en cirkusvogn, men i en søanemone, hvorfor nogle også kalde klovnfisken for en anemonefisk. Søanemonen er klovnfiskens fort, fordi andre fisk i frygt for de giftige fangearme ikke vil røre søanemonen med en ildtang.
Grunden til at en klovnfisk ikke bliver brændt af søanemonen skyldes, at klovnfisken har et slimlag, der har samme ph-værdi som søanemonen. De kemiske reaktioner bliver derfor ikke udløst af den simple grund, at søanemonen ikke kan kende forskel på sig selv og klovnfisken.
Kilder:
Britannica
Wikipedia
