Den Blå Planet tuner ind på truede tun

Den atlantiske tun, kæmpefisken, er tilbage i dansk farvand. Den Blå Planet har støttet DTU Aquas tunmærkningsprojekt med DKK 75.000, men hvorfor er det interessant at forske i tun, og hvordan gør man? Det kan du høre chef for forskning og naturbevarelse Lars Skou Olsen fortælle i et interview, hvor han ud over at tale om tun, også bliver overrasket af en mus :)

Fra 2010 og frem blev det diskuteret om tunen var vendt tilbage i dansk farvand, men de seneste år har der ikke været nogen tvivl.

Derfor sejler forskere fra DTU Aqua igen i år ud fra Skagen, for at mærke atlantisk tun også kaldt blåfinnet tun, Thunnus thynnus, så vi kan blive klogere på, hvorfor de kæmpestore fisk efter flere årtier er vendt tilbage som sommergæster i danske farvande, og hvor de er henne, når de forlader dansk territorium.

Det lyder som et nyt mærke på tundåsen i supermarkedet, men det er rent faktisk de kæmpestore tun selv, der bliver mærket med en sender, som sladrer om tunens videre rejsefærd. Dataen er nyttigt i arbejdet med at finde ud af, hvad vi kan gøre for, at tunen fortsat vil vende tilbage som en spændende sommergæst i Danmark.

Dygtig svømmer

Tunfisken er en af de få fisk, der kan opretholde en højere kropstemperatur end det omgivende vands. På grund af den højere kropstemperatur og den hydrodynamiske krop kan tunfisk svømme hurtigt og langt. På vandring er en fisk rapporteret at have svømmet ca. 2300 km på 75 dage – dvs. en gennemsnitshastighed på omkring 30 km i timen.

Verdens letteste job

Der er kun få ting i verden, der er lettere end at finde frivillige, der vil fange tunfisk. For lystfiskere er det en drøm, der går i opfyldelse, når de sejler ud på havet, og får lov at fiske efter en af verdens mest eftertragtede fisk. Det kræver udholdenhed og specielt udstyr, der kan klare en 2,5 meter lang og meget tung krabat. Fra tunen bidder på krogen, til den er i båden, går der en rum tid, så det duer ikke, hvis man er slap i armene.

Tunen, som kan blive op til 3 meter lang og veje over et halvt tons, er en kraftfuld svømmer, der skyder gennem vandet som et projektil. Den kan springe højt i luften, og kroppen er perfekt strømlinet. Den har meget stive finner, kraftige køle på siderne af haleroden og 9-10 små finner på over- og underside af haleroden, der bruges til at styre med. Under jagt kan den svømme omkring 80 km i timen, så lystfiskerne skal være på stikkerne, når de skal forsøge at få dem på krogen.

Tunene håndteres så skånsomt som muligt, og mærkningen foregår ved, at tunen kortvarigt tages ombord på mærkebåden og omgående får en slange indsat i munden med masser af havvand for at sikre ilttilførslen. Herefter sættes mærket på, og der tages en lille prøve af fisken til genetisk forskning. Hele omgangen tager kun et par minutter, til tunen bliver sendt direkte tilbage i vandet.

Se også: 3 ting du bør vide om tun

Kommerciel tunfiskeri er forbudt

I den tidligere tunalder, altså før 1960erne, blev tunfiskene fanget i august og september i forbindelse med store stimer af makrel på vandring. De seneste 50 år har der været drevet et intensivt fiskeri efter tunfisk i alle verdens varmere have, hvilket har medført overfiskning, og de forskellige bestande er gået kraftigt tilbage, hvilket formodentlig forklarer artens tilbagegang i de danske farvande. Fiskeriet efter tun i Danmark toppede i perioden 1950-1955 med en årlig fangst på 800-2000 tons, men er nu helt indstillet.

IUCN Redlist er atlantisk tun, Thunnus thynnus, kategoriseret som truet og trenden er, at der bliver færre af dem i verden.

Den Blå Planets gæster har støttet projektet

Den Blå Planet har støttet tunmærkningsprojektet med DKK 75.000, som kommer fra en moneyspinner i udstillingen. Her har gæster igennem længere tid doneret penge til Den Blå Planets indsats inden for forskning og naturbevarelse. Pengene er nu benyttet til at købe data-sendere, der er sat på tunene.

Dagbog fra tun-forskerne

Hvis du ikke kan få nok af tun, så har forskerne fra DTU Aqua gjort det let at følge med i, hvordan det skrider frem med tun-mærkningerne. På fiskepleje.dk skrives der jævnligt om, hvor mange tun, der bliver fanget, og hvordan vejret kan drille.

 

Rettelse: I videoen kan det forstås af atlantisk tun yngler ved Novia Scotia. De yngler i Den Mexicanske Golf.