Kender du blækspruttens frække arm?

Stillehavsblæksprutten giver den bogstavelig talt hele armen under parring. Når hannen bliver kønsmoden vokser en af armene og blive til “den frække arm”. Reproduktion er dens ultimative formål i livet. Når den har ført sine gener videre, giver den op og bliver til et let byttedyr.

Når en stillehavsblækspruttehan Enteroctopus dofleini er kønsmoden ændrer en af tentaklerne form. For enden af en arm udvokser en såkaldt ligula, blækspruttens kønsorgan, som kækt kan kaldes “den frække arm”. Den er 10-20 centimeter lang og har ikke sugekopper. Du kan se den i videoen ovenfor. Forskere har en teori om, at blæksprutten viser den frække arm til hunnen, og ud fra hunnens reaktion bedømmer han så, om han kan fortsætte bejleriet. Når forholdet går fra bejleri til direkte parring vokser ligulaen.

Se også: Verdens længste penis… og andre historier (foredrag).

Blækspruttehanner kigger med elevatorblik på hunnerne

Blækspruttehannen kigger med et slags elevatorblik på hunnen, når den forsøger at score. Han bruger synet til at vurdere hendes størrelse. Jo større jo bedre, fordi store hunner fremstiller flere æg, hvilket øger sandsynligheden for at videregive sine gener. Tilsvarende søger hunner en han med en stor ligula.

Blæksprutteparring minder om legen kluddermor, og det kan se tilfældigt ud, når de kaster sig i armene på hinanden, men faktisk er der to foretrukne positioner: side om side eller med hanen på toppen. Akten vare typisk 3-4 timer! Her sprutter hanen sæd ind i hunnen, så æggene kan befrugtes.

Hunnen opbevarer sæden i kroppen, indtil hun er klar til at lægge æggene. Det er en proces, som tager flere dage, og som bedst gøres i en udvalgt hule. Her lægger hun 20.000 – 100.000 æg, som er på størrelse med et riskorn. Det tager 150 – 230 dage før æggene klækker. I den periode forlader hunnen sjældent æggene, men passer konstant på dem og sørger for at holde dem fri for svampe, bakterier, alger og ikke mindst rovdyr.

Fra viril bejler til opgivende byttedyr

Parringsprocessen er noget af det sidste i blækspruttens livscyklus. De stopper med at spise, men hvor hunnerne holder sig i live for at pleje æggene indtil de udklækkes, så svømmer hannen formålsløs rundt i det åbne hav, og er et let bytte for rovfisk.

Så når stillehavsblæksprutter kommer til verden, er de forældreløse og må lære alting selv. Heldigvis er de kvikke og lærenemme bløddyr med flere hjerner.