Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Vild video: Kæmpefisk på operationsbordet

Når dyrlæge Kasper Jørgensen går på arbejde, er han omgivet af syv millioner liter vand og tusindvis af fisk og havdyr. Som dyrlæge på Den Blå Planet er hans vigtigste opgave at sikre, at dyrene er sunde og raske. Fornylig stod han over for en stor opgave. Den Blå Planets store bars skulle opereres.

Igennem længere tid har dyrlæge Kasper Jørgensen observeret en bars også kaldt jødefisk, Epinephelus itajara. Dens øje popper ud, og da det muligvis giver fisken smerter, vælger Kasper i december, at fisken skal opereres.

Barsen er en populær fisk i Oceanet. I modsætning til de hurtige og patruljerende hammerhajer, så er barsen langsom og tung og ligner en stor zeppeliner, som svæver rundt i vandet.

Risikofyldt operation

Kasper har samlet det rette team til at få operationen til at lykkes. Han får hjælp af en øjenspecialist og to dyrepasser, som kender Oceanet som deres egen bukselomme. De skal sammen gøre alt for, at få den svære mission til at lykkes.

Kasper Jørgensen vurderer, at det er en højrisiko-mission: En ting er at have fisken oven vande, en anden og mere risikabel affære er at bedøve barsen for blot at nævne nogle få risicis.

Dyrepasserne skal også være opmærksomme, da barsen har knivskarpe rygfinner.

Men indtil videre er alt gået efter planen, og barsen er nu tilbage i Oceanet. Se den vilde video herover.

Her lever barsen


Jødefiskens habitat er koralrevene i det tropiske og subtropiske Atlanterhav.