Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Læderskildpaddes mave var fuld af plastik

En stor læderskildpadde ankom til et redningscenter for havskildpadder. Desværre overlevede den ikke. I videoen kan du se, hvor meget plastik, den havde i maven.

Naja Bertolt Jensen, der til daglig er fortæller på Den Blå Planet, tog i efteråret til Lampedusa i Italien, hvor hun besøgte Lampedusa Turtle Rescue, der – som navnet antyder – redder havskildpadder.

Naja kom helt tæt på konsekvenserne af menneskets plastikforbrug, da hun så obduktions-resultaterne af en stor læderskildpadde.

Læderskildpaddens mave var fuld af store stykker plastik. Da havskildpadder primært lever af gopler, associerer den plastikposer med gopler, hvilket har katastrofale konsekvenser.

Video: Hvad sker der, når plastik ender i havet?

Læderskildpadden er en “ensom” art

Læderskildpadde tilhører en forhistorisk familie af havskildpadder, som har været på jorden i mindst 110 millioner år. Dermed har den også overlevet den store masseuddøen for 65 millioner år siden, hvor dinosaurerne uddøede. I dag er den den sidste overlevende af en forhistorisk familie af havskildpadder. På IUCNs Red List står den som en truet dyreart.

Vidste du

  • Læderskildpadden Dermochelys coriacea, er den største af alle nulevende havskildpadder.
  • Den kan let skelnes fra andre havskildpadder, da den ikke har et exoskelet. I stedet er dens rygskjold dækket af hud og fedtet kød.
  • Selvom vandmænd består af cirka 98% vand, er de en vigtig del af føden hos mange havskildpadder.
  • Læderskildpadden findes i tropiske og varmt tempererede have i hele verden, og er også truffet få gange i Danmark.
  • Som andre skildpaddearter lægger også havlæderskildpaddens hun sine æg i sandet på en strand, hvorefter hun tildækker dem og forlader dem. De nyklækkede skildpaddeunger klækkes således alene, ligesom de vokser op på egen hånd.

Støt havet

Den 23. januar 2017 holder Henrik Beha Pedersen, der har stiftet Plastic Change, foredrag på Den Blå Planet. Foredraget er gratis, når du har købt entre.

Den Blå Planet støtter en lang række forsknings- og naturbevarelsesprojekter, men vi har brug for din hjælp.

Når du giver et bidrag, støtter du en sårbar natur i Danmark og i verden. Du hjælper trængte koralrev og dyr, som lider under al den plastik, der er endt i verdenshavene. Du støtter også forskning, som gør os klogere på det forunderlige liv i havet. Tak for din støtte.

Støt med 200 kr.