Vidensbobler

Til temaaften på Den Blå Planet tager eksterne og interne undervisere dig med på en opdagelsesrejse under og over havets overflade.

Dybhavets hemmeligheder, marine økosystemer og fascinerende skabninger er i fokus, når vi dykker ned i skønheden, kompleksiteten og udfordringerne ved livet i havet. Sanserne sættes i spil, når vi i løbet af aftenen både skal se, høre, føle og måske endda smage og dufte.

Book din billet her

Har du spørgsmål til Vidensbobler, eller har du brug for hjælp til booking, så send os en mail på undervisning@denblaaplanet.dk


22. april 2024

Koral og klimaforandring

Mange har set eller hørt om koralrevene rundt om i verden, men er koraller alger, sten, planter, svampe eller dyr? Dyk ned i deres fascinerende verden og forstå opbygningen samt det komplekse samspil med omgivelserne. Vi afdækker forskellene mellem stenkoraller, blødkoraller og søanemoner, og kaster lys over spørgsmål som: “Hvorfor er koralrev så afgørende?” Vi kommer ind på klimaforandringer og de udfordringer og potentielle konsekvenser, koralrevene står overfor. Udfordringerne er mange, men der er håb for fremtiden.

Underviser: Simon Lauritsen, biolog, intern underviser på Den Blå Planet
Dato: 22. april 2024 kl. 18.45-20.30
Pris: 250 kr. per aften
Adgang til udstillingen inkluderet

Book din billet her


6. maj 2024
Hajernes storhed og fald – UDSOLGT

Hajer har levet på jorden i mere end 400 millioner år, og de har altid spillet en vigtig rolle, som toprovdyr der kontrollerer balancen blandt livet i havet. Men deres storhedstid er nu udfordret af en langt mere dominerende art, nemlig mennesket. Over de sidste 50 år er mere end 70% af alle hajer forsvundet grundet det intensive fiskeri og mange arter er nu udrydningstruede. Hajernes dårlige omtale begrænser dog støtten til deres bevarelse, da de omtales som menneskeædende dræbermaskiner. Simon, vores erfarne formidler, fortæller om hajernes fantastiske verden og udfordrer den negative opfattelse af hajer for at give en dybere forståelse af disse majestætiske skabninger.

Underviser: Simon Lauritsen, biolog, intern underviser på Den Blå Planet
Dato: 6. maj 2024 kl. 18.45-20.30
Pris: 250 kr. per aften
Adgang til udstillingen inkluderet

Book din billet her


Fremtidige arrangementer

  • Bioluminescens – når organismer lyser
  • Fytoplankton – det marine økosystems brændstof
  • Dybhavets hemmeligheder
  • Legender fra havet

Tidligere arrangementer

  • Havets mikrokosmos: Udforskning af det usynlige liv – v/ Thomas Kiørboe
  • Bananfluer i forskningens tjeneste: Prostata, fertilitet og genetik – v/Omar Showiki
  • Under blækspruttens kappe