Skal vi frygte hajer mere efter fatalt angreb?

Tigerhajer, hvidhajer og tyrehajer står for 2/3 af samtlige hajangreb

Video: Gettyimages

Skal vi frygte hajer mere efter fatalt angreb?

I weekenden døde en ung surfer fra Massachusetts af sine kvæstelser efter at han var blevet angrebet af en haj. Spørgsmålet er nu: Skal vi til at frygte hajer mere?

Det spredte sig som en steppebrand, da det kom frem i nyhederne, at Arthur Medici, en 26 årig amerikansk surfer, var blev dræbt af et hajbid. Det er det første dødsfald forårsaget af en haj i USA siden 2015. Man mener, at det var en hvidhaj, som angreb den unge surfer.

Se også: Rekord i hajangreb

trackingshark.com kan man få et overblik over, hvor mange hajangreb, der finder sted i verden. I år har der indtil den 15. september været 71 angreb på mennesker, hvoraf 3 har været fatale.

På kortet nedenfor kan du se, hvor der de seneste år har været hajangreb.

Hajer spytter mennesker ud igen

Sker der et angreb, er der dog ingen tvivl om, hvilke hajarter der er de farligste. Den store hvidhaj, tigerhajen og tyrehajen står for omkring to tredjedele af samtlige hajangreb. Langt de fleste angreb på mennesker består i virkeligheden kun af, at hajen bider en enkelt gang i sit offer og så spytter det ud igen. Men da hajer – og især de tre nævnte – er forsynet med et knivskarpt tandsæt, kan selv et enkelt bid medføre varige skader eller døden. Ingen ved, hvorfor hajerne ofte spytter de mennesker, de har angrebet, ud igen, men da dyrene har smagsløg mellem tænderne, må man gå ud fra, at de ganske enkelt ikke bryder sig om smagen.

Svampe, hunde og stiger er farligere end hajer

Der er i tidens løb lavet mange lister over ting og dyr, som er farligere end hajer. Fx bier, rådyr, køer og ikke mindst hunde. Stiger er også meget farligere end hajer, men det er nok de færreste, der kan forestille sig en blockbuster ligesom Jaws/Dødens gab, hvor man oplever mennesket stå direkte overfor en dødsensfarlig stige. Det får ligesom ikke folk i biografen.

Der er ikke grund til at frygte hajer, men man skal naturligvis have respekt, hvis man er i farvand, hvor de største arter lever. Hajer er fantastiske dyr, som har været i havet i millioner af år, og der er mange grunde til at holde særligt af dem og den vitale rolle, som de har for havet.