Regnskoven på Den Blå Planet sprudler af liv. Mangefarvede sommerfugle flakser rundt i den fugtige varme, filippinske krokodiller glider dovent gennem vandet, og små giftfrøer hopper frit rundt blandt fødderne på gæsterne.
Læs også: Nye krokodiller i Regnskoven
Til sammen skaber dyr og planter et indtryk af at være i en rigtig regnskov mange tusind kilometer væk, men det er ikke kun for at glæde gæsterne. Det naturtro indtryk er også nødvendigt for at give dyrene så gode forhold som muligt – og det virker.
Usædvanlig hurtigt
Efter det tragiske trekantsdrama med honningsugeren og lorien er der nemlig gode nyheder: Vores gulnakkede trupialer (Icterus chrysocephalus) har fået unger, og det er sket meget hurtigt.
Vi har nemlig kun haft trupialerne i tre-fire måneder men har allerede fået unger, og det er ret usædvanligt. Og et tegn på at vores kunstigt skabte regnskov fungerer rigtig godt.
“Grunden til, at det er gået så stærkt, er, at vores fugleekspert, Nikolai Filskov, har fået dem i superform ved at kæle for dem og fodre rigtig lækkert,” siger Lars Skou Olsen, der er kurator på Den Blå Planet.
Måske første opdræt i verden
Det er sandsynligvis første gang i Danmark, trupialerne bliver opdrættet i fangenskab og muligvis endda første gang i verden.
“Der er nogle lister, hvor man registrerer den slags, og dem, der holder styr på de lister, skal have en indberetning om, at vi har et opdræt. Det skal verificeres ved fotodokumentation, og når de har fået det, gennemgår de alle listerne og ser, om der er andre, der har meldt opdræt ind. Hvis der ikke er det får vi et fint diplom, hvor der står, at Den Blå Planet har førstegangsopdræt på de her fugle,” siger Lars Skou Olsen.
Vi har selv undersøgt sagen, og endnu er vi ikke stødt på andre, der har haft held til at opdrætte trupialer, men nu sender vi en indberetning af sted, og så får vi forhåbentlig en officiel bekræftelse senere.
Kommer andre til gavn
Da opdræt af trupialer – som minimum – er meget sjældent i fangenskab, har vi heller ikke kunnet skaffe vores trupialer fra en opdrætter, og de er derfor fanget i naturen. Det er vi normalt ikke ret meget for, men i dette tilfælde var der intet andet valg, og det gør glæden over opdrættet desto større.
I sin tid fik vi én han og to hunner, så vi kan ikke beholde ungerne selv, da vi risikerer, at de begynder at danne par igen, og så får vi indavl. Til gengæld kan de komme andre zoologiske haver til gavn, så vi på lidt længere sigt kan få skabt en fangenskabsbestand.
“Når nu vores unger er store og veludvoksede, så bliver de fanget ind, og så tilbyder vi dem til de andre zoologiske haver, så de kan have glæde af dem og vise gæsterne denne fantastiske, sydamerikanske fugl,” siger Lars Skou Olsen.
