Nu kan du komme på en tidsrejse i det populære rørebassin på Den Blå Planet. Rørebassinet har vundet mange børns hjerter, og er et af de mest populære akvarier i huset. Her har du mulighed for, at komme helt tæt på dyrene og lære mere om livet under overfladen – og ikke mindst mærke det med egne hænder. Nu kan du komme helt tæt på den forhistoriske dolkhale (Limulus polyphemus). Udover dolkhaler, kan man opleve fisk, krabber og diverse andre krybdyr i bassinet.
Et levende fossil
Man har fundet 440 millioner år gamle fossiler, der ligner de nulevende dolkhaler. Derfor tilhører denne forunderlige skabning en speciel gruppe af dyr, man kalder for ”levende fossiler”. Andre eksempler på levende fossiler er armfoden (Brachiopod), som lever i stort set uforandret form siden dens eksistens for 550 millioner år siden. Det nyeste skud på stammen af levende fossiler er kravehajen (Chlamydoselachus anguineus), hvor man har fundet ca. 80 millioner år gamle fossiler, der ligner kravehajen fra i dag.
10 øjne – men ser dårligt
Udstyret med to panserlignende skjolde, seks par gangben og en lang hale ligner dolkhalen et lille monster fra en sci-fi film. Dog er dolkhalen snarere et leddyr nærmere beslægtet med havedderkopper og skorpioner end fremmede aliens. Den har hele ti øjne, hvor to er placeret på hver sin side af skjoldet, mens resten er placeret på undersiden og den karakteristiske hale. På trods af de mange øjne, ser den dårligt. Den kan kun skelne mellem lys og mørke og registrere ultraviolet lys. Forreste skjold minder om en hestesko – deraf det engelske navn ”horseshoe crab” – og beskytter det meste af kroppen, hvor det bagerste skjold beskytter kønsorganerne og gællerne. Den spidse hale, som ligger til grund for det danske navn, har en relativ uskyldig funktion. Dolkhalen svømmer nemlig på ryggen, og når den lander på ryggen, bruger den halen til at flippe sig om på maven igen. Så den er ganske ufarlig – trods det våbeninspireret navn.
Blåt blod i årerne
Det lyder helt royalt, men dolkhalerne har bogstavelig talt blåt blod. Ja, altså blåt som i farven! Dolkhalen har blåt blod, fordi dens ilttransporterende molekyler er baseret på kobber i stedet for jern. Blodet indeholder stoffet amøbocytter, der reagerer på de mindste mængder bakterier. Derfor bruger man blodet til at bekæmpe bakterielle infektioner. Blodet er værdifuldt i medicinalindustrien, da det kan bruges til at fremstille stoffet limulus amøbocyt lysat, der benyttes til at teste medicinaludstyr og vacciner, inden det kommer ud på markedet og bliver brugt på patienter. Der fiskes ca. 500.000 dolkhaler om året til formålet, og 25 cl. dolkhaleblod går for 150.000 kr. Dog er forskere begyndt at fremstille et kunstigt stof, der kan udføre det samme.
Sårbar dyreart
Gennem årerne er bestanden af dolkhaler faldet. Ifølge IUCN’s rødliste over truede dyrearter hører dolkhalen under kategorien ”sårbar”. Dels fordi deres blod bruges i medicinalindustrien til at påvise bakterier i medicin og sygdomme, og dels pga. af overfiskeri og ødelæggelse af deres gydeområder grundet den store vækst af kystbyer. Dolkhaler går nemlig i land ved kysterne ved strandkanten i bestemte faser, når de lægger æg. Derfor kan man ofte finde dem samlet i store dynger på strandkanten. Der er de særligt sårbare, og i mange år er de blevet indfanget af mennesker og brugt som gødning. Heldigvis er der forskningsprojekter, bl.a. Galathea-ekspeditionens dolkhaleprojekt, der indsamler viden til at udpege beskyttelsesområder for dolkhaler, så bestanden ikke bliver udryddelsestruet. Desuden har man senest fundet ud af, at man ikke behøver at slå dyret ihjel for at tappe noget af deres blod, som har medvirket til at man har standset nedgangen af dolkhalebestanden. I dag findes der fire forskellige arter, og i rørebassinet på Den Blå Planet kan du opleve den atlantiske dolkhale.
