Kæmpeblæksprutter (Architeuthis dux) behøver sjældent at benytte sine kæmpeøjne for at se, om der er fare på færde. Dog skal den have respekt for kaskelothvalen, som forskere formoder er kæmpeblækspruttens eneste naturlige fjende.
I århundreder har kæmpeblæksprutter været et hjemsøgt mareridt for sejlere, som frygtede at de brutale sugekopvæsener vil hive deres skibe ned i dybet og drukne mænd. Historier og myter har efter solnedgang vokset sig store i messerne på de mørke verdenshave.
Kæmpeblæksprutten er vidtspredt ud over verden, ja selv i vores lille danske andedam er den blevet registreret nogle få gange.
Alle kæmper har været små
Kæmpeblæksprutter, som kan blive over ti meter i længden, er stadig gådefulde for forskerne. Vi ved utrolig lidt om de bløde purpurrøde arter, men nu er der håb for, at vi kan få mere viden. For første gang har man fanget unger fra kæmpeblæksprutter, og det er der netop kommet en artikel ud af. Artiklen har morfologisk fokus, det vil sige, at de ser på blæksprutteungernes fysiske udformning. Du kan se artiklen i Marine Biodiversity Records. Med en størrelse på 14-33 centimeter har de små blæksprutter lidt svært ved at leve op til sømandsrygtet om at være et barsk søuhyre.
Første optagelse af kæmpeblæksprutte i naturligt miljø
Igennem længere tid har vi kendt til kæmpeblæksprutter. På kaskelothvaler, som har spist kæmpeblæksprutter, er der fundet ar fra store sugekopper. Endelig har man også fundet døde eksemplarer i mavesækken på kaskelothvaler. I 2013 havde et hold bestående af filmfolk og zoologer fra Japans Naturhistoriske Museum den fornøjelse, at optage film af en 3 meter lang kæmpeblæksprutte i sit naturlige miljø. Se videoen herunder:
De sidste 5 år har været gode ift. at få viden om de fantastiske kæmpeblæksprutter. Videnskabsfolk særligt i Japan arbejder på at få flere observationer at den mystiske tiarmede kæmpe, som størrelsesmæssigt kun overgås af kolosblæksprutten.
