Hammerhajen har en indbygget “metaldetektor”
Hammerhajens hoved kan sammenlignes med en metaldetektor. Når hammerhajen cirkler hen over bunden, kan den mærke elektriske signaler fra nedgravede fladfisk fordi, den har en elektrisk sans. Set fra de bundlevende fisks synspunkt er det grænsende til snyd. Sanseorganerne til den elektriske sans findes hovedsageligt på undersiden af hovedet, og hvis du skal blære dig over for nogen, kan du fortælle, at de hedder Lorenzinske ampuller. Alle hajer har Lorenzinske ampuller, men hammerhajer menes at have en særlig god evne til at mærke elektriske signaler på grund af deres hovedform.
Den elektriske sans gør hajerne i stand til at opspore byttedyr på utrolig effektiv vis, når den kan mærke hjerteslagene fra fisk, der gemmer sig under sandet.
Hammerhajen er en ung art – kun 20 mio. år gammel
Et studie fra 2010 viser, at hammerhajen er forholdsvis ny evolutionært set. Mens de første hajer dukkede op for 450 millioner år siden, tyder molekylære beviser på, at oceanerne kun har haft hammerhajer i de sidste 20 millioner år, hvilket gør dem til de yngste bevarede arter af hajer.
Et hammergodt syn
De fleste rovdyr – inklusiv hajer – har øjnene placeret pegende fremad. Det er fordi hajerne har såkaldt ”stereosyn”. Ved stereosyn overlapper synet fra det venstre øje med synet fra det højre øje.
På den måde bliver hajerne i stand til at opfatte dybde og bedømme afstand. Da overlapningen er betydelig større hos hammerhajer, har de et særdeles godt stereosyn.
Øjnenes placering gør, at den faktisk også bagud har et godt stereosyn. Hammerhajen kan altså se, hvad der sker 360⁰ rundt om den. Trods det mærkelige udseende er hammerhajen, med sin strømlignede krop, en elegant og manøvredygtig svømmer, som kan vende på en tallerken. Der er i følge et studie fra 2003 en sammenhæng mellem hammerhajens evne til at vende sig hurtigt og så det hammerformet hoved.
Elegant svømmer og jæger
Der findes 8 arter hammerhajer. Den indopacifiske som du kan se på Den Blå Planet er den næststørste. Alle hammerhajer har alle det mærkelige hoved til fælles. En anden ting, som de har til fælles er deres gode jagtteknik.
Hammerhajen æder andre hajer, rokker, benfisk og blæksprutter. I oceantanken på Den Blå Planet kunne hammerhajerne, hvis de gad, æde alle de små fisk. Men de har vænnet sig til at blive fodret, og går derfor ikke på jagt. Men forvilder en lille fisk sig hen foran gabet på hammerhajen, kan den ikke styre sit jagtinstinkt.
