Hvidhajen er mest af alt kendt for sine 300 knivskarpe tænder, sin evige søgen efter bytte, den karakteristiske finne og ikke mindst sit frygtindgydende navn – Dødens gab. Men så farlig er hvidhajen slet ikke.
Normalt er hvidhajer i konstant bevægelse. Men i videoen er det lykkedes hvidhajen at finde en strøm i havet, som sørger for, at den er i konstant bevægelse, så den kan få ilt til gællerne. Imens tager det store dyr en lille powernap.
Selvom hvidhajen siges at være verdens farligste haj, så er det næppe et hajangreb, du skal frygte mest. Siden 1876 har hvidhajen dræbt 77 mennesker på verdensplan. Til sammenligning dør 450 mennesker i USA årligt, fordi de falder ud ad deres seng.
Du kan også læse meget mere om den største haj nogensinde, Megalodon, som spiste hvaler til aftensmad.