Som led i et forskningsprojekt på Zoologisk Museum har Den Blå Planet fået besøg af en række korthalede nursehajer. De er nemlig den nærmeste nulevende slægtning til hvalhajen, og forskningsprojektet skal undersøge, hvornår i udviklingstræet, arterne skilte sig ad.
Derfor vil der blive taget vævsprøver for at få svar på, hvor nært beslægtet de to haj-arter egentlig er. For selv om nursehajen er den nærmeste nulevende slægtning, kan der nemlig godt være meget stor forskel på arterne.
I familie med den kæmpe hvalhaj
Der har været mange andre hajarter igennem tiden, som er nærmere beslægtet med hvalhajen, men de er uddøde. Zebrahajen er også en forholdsvis nær slægtning, men dog ikke så nær som den korthalede nursehaj.
Hvis man kigger på hajerne, skulle man heller ikke tro, at de var beslægtet. Den korthalede nursehaj kan blive op til 75 centimeter, mens hvalhajen kan blive helt op til 12-13 meter. Der er altså en smule forskel i størrelsen på familiemedlemmerne – helt op til 16 ganges forskel.
Lever kun ud for Østafrika
De korthalede nursehajer er også interessante fordi, de er forholdsvis sjældne. Det skyldes, at de kun lever i et ret lille område ud for Afrikas østkyst omkring Kenya og Madagaskar.
I det område er den korthalede nursehaj ganske almindelig, men på verdensplan er den sjælden, da den af uvisse årsager har et meget lille udbredelsesområde.
Den lever blandt andet af bundlevende dyr, døde fisk, krebsdyr og muslinger.
Den sovende haj
I Afrika bliver den også kaldt ”den sovende haj,” da den bruger det meste af tiden på at ligge stille. Den er mest aktiv om natten, hvor den fanger føde. Det er ikke en haj, der svømmer frit oppe i overfladen. I stedet ligger den fast på bunden.
Det kan den gøre, fordi den i modsætning til visse andre hajer – eksempelvis hvalhajen – kan bevæge sine gællelåg. Det betyder, at den ikke er nødt til at bevæge sig for at få vand, og dermed ilt, gennem gællerne, og derfor kan trække vejret, selv om den ligger stille.
