Plastik i havet bringer marinelivets naturlige cyklus i fare. Det forårsager problemer for hele økosystemet. Plast truer eksistensen af livet under vandet lige fra de mindste fisk til de største pattedyr. Det sker primært pga. indtagelse af plast fra dyrene, der tror, at det er foder. På trods af denne konsekvens fordobles produktionen af plast hvert 11. år. Nedenfor kan du se, hvilke konsekvenser det har helt lavpraktisk for havet.
Læs mere om Den Blå Planets kamp for et hav uden plastik
1. Havfugle – levende affaldspande
Der flyder så meget plastik i verdenshavene at cirka 90 pct. af alle havfuglearter i dag har indtaget materialet. Hvis udviklingen fortsætter, vil alle havfugle i 2050 have plastik i mavesækken. Udviklingen sker i takt med vores voksende forbrug af plastik. I 1960 fandt man plastik i 10 pct. af havfuglene. I 1980 var tallet vokset til 80 pct.
En havfugl, der er særlig truet af mængden af plast i havet, er albatrossen. Albatrosser fisker efter føde ved at skimme havoverfladen med næbbet, og da en del plastik flyder på overfladen, ender det med, at de sluger og bliver kvalt i det. Man har fundet plastik i forskellige former og størrelser i maverne på disse fugle. Det er alt fra poser, skruelåge og små udefinerbare plastikstumper. Plasten tager de også med tilbage til deres unger, som tager skade af det.
Fuglene kan ikke nedbryde plastikken, og nogle sluger så meget, at der ikke er plads til den nødvendige føde, de skal have for at overleve. De skarpe kanter kan også stikke hul i deres indre organer. Forsker indenfor marinelivet, Chris Wilcox, vurderer, at hvis dette fortsætter vil havfuglene ende med at uddø.
2. Mikroplastik – den usynlige synder
Mens store stykker af plastik er nemme at få øje på, er det straks værre med mikroplastik. Mikroplastik er, som ordet antyder, små mikroskopiske plaststykker på mindre end 5 mm. Mikroplast bliver transporteret rundt i havene med havstrømmene. 80 pct. af alt plastik i havet kommer fra landjorden. Det er oftest blæst videre med vinden og ud i havet eller udledt via vandløb og spildevand. Når plasten når ud til havet, bliver det med tiden nedbrudt af vand og sollys og bliver til mikroplastik.
Mikroplast udledes af produkter, vi bruger i vores hverdag. Det drejer sig bl.a. om plejeprodukter som creme og tandpasta, der løber videre ned i vores vandløb. I følge en rapport fra Miljø- og Fødevareministeriet er de største kilder i Danmark bildæk, vejstriber og skoskåler. Plastikken bliver slidt af vores sko og biler, når vi går eller kører. Plasten ligger sig i vejene og bliver skyllet ud i åer og vandløb, når det regner.
Mikroplast er så småt, at fiskene forveksler det med plankton. I sidste ende kan mikroplasten ende i menneskemaver, når vi spiser fisk, som har spist plast. Så vi gør ikke kun havet en tjeneste ved at have mere fokus på et hav uden plastik, men også os selv.
3. Tabte fiskeredskaber
En konsekvens af fiskeri er, at fiskerne taber nogle af deres garn og net i havet. Det har ikke alene negative konsekvenser for de fisk, fugle og havpattedyr, som vikles ind i det, men også for nedbrydningsprocesen til mikroplast, som beskrevet ovenfor.
Havskildpadden er en af de store ofre for rester af fiskenet. Ifølge UICN’s røde liste, er fem ud af seks forskellige havskildpaddearter enten kritisk truet eller sårbar. En af grundene til dette er bifangst og indtagelse af plastik. Mindst 50 procent af havskildpadder har indtaget plastik som foder. Senest har man navngivet et dødeligt syndrom hos skildpadder – ”flyder-syndrom” – som kan sulte dem ihjel. Det forårsages af indtagelse af plastikaffald, som giver forstoppelse og øger skildpadders krop med gas, hvilket får dem til at flyde. Havskildpadder lever ofte på en dybde op til 1.230 meter. Med gas i maven fra plastik, er det svært for dem at dykke efter føde.
Se også: Læderskildpaddes mave var fuld af plastik
Du kan hjælpe os ved at støtte vores kamp for et hav uden plastik her.
