10 vilde facts om havodderne

Havodderen Mojoe, september 2018

10 vilde facts om havodderne

Havodderne bliver ofte kaldt nuttede, men faktisk kan de også være nogle hårdføre banditter. Vi har samlet end masse vilde facts omkring havets mindste pattedyr ifm. at vi fejrer Sea Otter Awareness Week.

Havodderen kan prale med, at den er vigtigere for naturen end andre dyr, for den er en nøgleart, der sikrer overlevelsen af andre arter, der bor sammen med den.

På Den Blå Planet kan du møde Agnes og Mojoe, to havoddere der kom til Danmark for snart tre år siden. Deres liv begyndte i havet ud for Alaskas kyst, hvor de ganske tidligt mistede deres mor. Agnes var cirka ét døgn gammel og Mojoe omkring fire måneder, da de blev fundet. Begge unger var alene og fuldkommen ude af stand til at overleve uden hjælp fra mennesker. I dag er de fem og otte år gamle og klarer sig rigtig godt. De trænes og fodres mange gange dagligt.

Sea Otter Awareness Week giver os muligheden for, på internationalt plan, at sætte fokus på havets mindste pattedyr – havodderen. Havodderen er en nøgleart der påvirker det kystnære økosystem. De er med til at vedligeholde kelp tangskovende hvor de lever, og hjælper dermed en langt række andre arter til at overleve.

For at hylde dem har vi her lavet 10 facts om havoddere:

1. Havoddere holder hinanden i poterne, når de sover

Havoddere har en adfærd, der får dem til at sprænge nuttethedsskalaen. Når de sover holder de hinanden i poterne. Udover at det ser enormt trygt og hyggeligt ud, så tjener det også det formål, at havodderne ikke bliver væk fra hinanden. Hvis havodderne ikke har en buddy, så kan de i stedet binde dem selv ind i kelp-planter, så de ikke flyder ud på åbent hav. Smart.

2. Havodder har næsten været udryddet

Havodderne var engang tæt på udryddelse, men har gjort et fantastisk comeback. Bestanden af havoddere har været igennem lidt af en rutsjebanetur, fra af at være en stor population til at blive næsten udryddet af pelsjæger og olieudslip til at vokse fornuftigt i antal igen.

Se også: Så tæt var havodderne på at blive udryddet

3. De fleste havodder bor i Alaska

Man mener, at der var en samlet population på cirka 300.000 havodder inden jagten på havodderpels begyndte i 1740. I dag ligger den globale population på godt 100.000, hvoraf 70.000 lever i Alaska. Det er også herfra, at Den Blå Planet har modtaget de to havoddere Agnes og Mojoe.

4. Havodder spiser 25% af deres kropsvægt hver dag

Spiser du meget – sådan virkelig meget? Så er det stadig ingenting ift. en havodder.

De to havoddere Agnes og Mojoe får tilsammen otte-ni kilo foder hver dag bestående af både muslinger, rejer, blæksprutter, rødfisk, hummer og meget andet.

“Havodderne er også de dyr, vi bruger allermest tid på at fodre. De skal fodres omkring 6-7 gange dagligt”, fortæller Mathias.

Faktisk spiser de to pelsede havdyr, hvad der svarer til 25 % af deres egen kropsvægt dagligt. Hvis vi mennesker skulle leve op til det, ville en voksen kvinde spise noget i retning af 350 skiver rugbrød om dagen.

Vil du selv prøve at fodre en havodder? Klik her.

5. Havoddere har verdens tætteste pels

I disse tider hvor kropsbehåring er under hårdt pres, så er det godt, at havodderne er ligeglade. De har ikke bare hår på ryggen og på tæerne – de har hår næsten overalt.

Havodderen har ikke bare den tætteste pels af alle oddere – den har den tætteste pels af alle dyr. De har 26.000 til 165.000 hår per kvadratcentimeter, hvor mennesket til sammenligning har 80.000 – 150.000 hår på hele kroppen. De har brug for hvert eneste hår, fordi de er det eneste marine pattedyr, der ikke har et særligt fedtlag som isolering mod det frysende havvand.

Meget hår kræver meget pleje. Havodderen bruger sin tid til enten at spise, sove eller pleje pelsen. Når de er våde og ikke spiser, plejer de at holde pelsen så tør som muligt. Havodderen har ikke en tæt pels på poterne, hvorfor den holder sin poter oppe, når den hviler, så den bevarer kroppens varme.

Se også: Sommer med verdens tætteste pels

6. Havodder er en nøgleart

Havodderen er ikke bare et nuttet dyr med en smuk pels. Den er også det, der kaldes for et ”nøgledyr”. Et nøgledyr har stor betydning for forskellige økosystemers bevarelse. Ved de smukke undersøiske kelpskove, findes søpindsvin, som er havoddernes livret. Som illustreret nedenfor vil udryddelse af havoddere begynde en kædereaktion, som sætter fødekæden under pres:

   Ingen havoddere –> Mange søpindsvin

 Mange søpindsvin –> Mindre kelpskove

   Mindre kelpskove –> Ringere økosystem

                Ringere økosystem –> Færre leve- og ynglesteder

Færre leve- og ynglesteder –> En fødekæde under pres

7. Havodder kan bruge værktøj

Hvad er ligheden mellem mennesker, delfiner, krager og havoddere? Vores evne til at bruge redskaber.

For at skaffe mad dykker havoddere i lavvandede kystområder og indsamle bl.a. byttedyr med hårde skaller, fx søpindsvin, muslinger og snegle. Da nogle skaller er særligt svære at åbne, benytter havodderen nogle gange sten til at bryde dem op. Og de får øvet sig nogle gange, for der skal meget føde til at gøre en havoddermave glad.

Læs mere om havoddere, der bruger værktøj

8. Havoddere slapper af i store grupper

På trods af at havodder jager og gør mange ting alene, så er de alligevel social dyr. Ikke mindst når der skal slappes af. Når havodderne trænger til at tage en morfar eller skal få ordnet pelsen, så mødes de gerne i grupper. Om havodderne har en gammeldags tilgang til ligestilling vides ikke, men i hvert fald er de opdelt i grupper, hvor hanner og hunner er for sig.

Der var hele 2000 havodder i den største gruppe man har observeret. Det er et fantastisk tal, når man tænker på, at der kun var cirka 1500 havodder tilbage i naturen i 1911.

9. Man kan godt have en havodder i en CT-scanner

Den Blå Planets havodder Mojoe skrev danmarkshistorie, da han i 2017 var den første havodder som blev ct-scannet i Danmark. Den Blå Planets opmærksomme dyrepasser havde lagt mærke til, at dens ene øje var begyndt at bule lidt mere ud end normalt. Derfor ønskede dyrlæge Kasper Jørgensen, at få en grundig undersøgelse af havodderne, hvilket bl.a. resulterede i en CT-scanning.

Video: Havodder til CT-scanning

10. Havoddernes “mørke” side

Hver dag når der er fodring og træning af havodderne på Den Blå Planet, kan man høre gæster som siger, at havodderne er nuttede. Det forstår man jo godt, men havodderne har også en “mørk” side.

Du skal have respekt for dyret og undgå for guds skyld at blive bidt. Dens tænder er tre gange stærkere end menneskers, og der er voldsomt tryk på biddet, så man kan risikere at brække en knogle. Det gør nas.

Noget der også kan gøre nas, er når hannerne parrer sig med hunnerne. Hannerne kan være voldsomme og bidder ofte hunnerne i hoved under agten, hvilket har dødelig udgang for 4 % af havodderhunnerne. Havodder kan også have parringsleg med andre dyr. Der er eksempler på havodderehanner, der parrer sig så voldsomt med en babysæl, at den døde af det. Agten fortsatte på trods af at sælen døde.

Nærkontakt med havoddere

Kan du ikke få nok af havoddere, så kom helt tæt på verdens mindste havpattedyr, der nok er uimodståeligt nuttet, men også en uforbederlig gavtyv.

Læs mere & book